Kampe mellem armenske separatister og Aserbajdsjan har søndag kostet civile menneskeliv, oplyser begge sider. Derudover er to militærhelikoptere fra Aserbajdsjan blevet skudt ned.
Nedskydningen skal være sket i regionen Nagorno-Karabakh i det sydvestlige Aserbajdsjan. Her har armenske separatister erklæret sig selvstændige fra Aserbajdsjan.
Hvad helikopterne lavede, da de blev beskudt, er de to lande ikke enige om.
Ifølge Armenien foretog de bombardementer af civile mål i Nagorno-Karabakh. Her råder det armenske forsvarsministerium civilbefolkningen til at søge i sikkerhed i beskyttelsesrum.
I en udtalelse har separatisternes præsident i Nagorno-Karabakh erklæret undtagelsestilstand og beordret en mobilisering af alle våbenføre mænd over 18 i regionen.
Aserbajdsjan derimod anfører, at helikopterne befandt sig nær den såkaldte kontaktlinje. Det er et heftigt mineret ingenmandsland, der skiller de armenske separatister i Nagorno-Karabakh og Aserbajdsjans hær.
Ifølge regeringen i Aserbajdsjan blev helikopterne skudt ned under en kontraoffensiv efter et angreb fra armenske separatister.
De to lande har siden deres selvstændighed efter Sovjetunionens kollaps haft et anspændt forhold. Problemerne stammer fra grænsestridigheder og religiøse forskelle.
Først i 1990'erne udkæmpede landene en de facto-krig, da det armenske mindretal i det sydvestlige Aserbajdsjan gjorde oprør. Over 30.000 døde under krigen.
Armenien tog kontrol over Nagorno-Karabakh og de omkringliggende områder i det sydvestlige Aserbajdsjan.
Siden da har området været et stridspunkt mellem de to lande. I 2016 udbrød der igen kampe i regionen, der krævede adskillige menneskeliv.
Konflikten mellem de to lande er samtidig et led i et større spil i området. Aserbajdsjan er støttet af Tyrkiet, mens Armenien er støttet af Rusland.
/ritzau/Reuters
