Da Christine Keeler forleden døde i en alder af 75, blev historien om en af de største sexskandaler i engelsk historie genoplivet. Den kostede en minister posten. Men Keeler betalte den højeste pris.

Skylden og skammen. Det var mig, der måtte tage hele skraldet.

Ordene blev sagt med bitterhed. Blev i fem årtier gentaget i en uendelighed til enhver journalist, der ville høre på det. Men hun havde ret, Christine Keeler. Det var hende, der betalte den højeste pris.

I mandags døde hun, 75 år gammel, og pustede dermed også nyt liv i fortiden, i dén historie, der for over 50 år siden rystede ikke bare England, men hele verden. I historien, der blev hendes fald. ‘Profumo skandalen’ blev den kaldt.

For helt at forstå skandalens omfang, skal man iføre sig tidens briller. Start-1960ernes. Tiden, hvor Roy Orbison sang ‘Cryin’’. Men også tiden, hvor den kolde krig rasede. Tilsæt en dosis sex, en kendt engelsk politiker og en russisk diplomat, og cocktailen bliver eksplosiv.

Midt i den befandt Christine Keeler sig. 21 år gammel var hun, da den eksploderede i 1963.

Hun var en pige, der kom fra kummerlige forhold i en landsby i Berkshire amt, var vokset op i et hjem med druk og vold. Og seksuelle overgreb. Mænd kunne ikke holde øjnene og fingrene fra hende.

Så der var ikke noget at sige til, at hun i en alder af 17 år flygtede til London for at prøve lykken på egen hånd med de kort, hun nu engang var givet. sit udseende.

Så smuk var hun, Christine Keeler, som var den, der betalte den højeste pris for 'Profumo-skandalen'. 
Så smuk var hun, Christine Keeler, som var den, der betalte den højeste pris for 'Profumo-skandalen'.  Foto: AFP
Vis mere

Christine Keeler var smuk. Med sit lange mørke hår, varme smilende øjne og vindende smil kunne hun være en yngre udgave af USAs dengang kommende førstedame Jackie Kennedy.

Men det var langtfra Det Hvide Hus’ bonede gulve, den unge Christine Keeler ankom til, da hun i sommeren 1959 gjorde sin entré i Londons berømte og berygtede Soho-kvarter, hvor hun fik arbejde på en natklub som topløs danser og mødte den 30 år ældre Stephen Ward, en verdensmand, der var en del af datidens jetset og havde venner overalt.

»Jeg var vant til, at mænd var vilde med mig, men der var altid seksuelle undertoner, som indebar, at jeg skulle tage tøjet af. Med Stephen var det anderledes. Han tændte på, at jeg gik i seng med andre mænd. Magtfulde mænd,« har Christine Keeler ifølge Daily Mail udtalt om forholdet til Stephen Ward.

Hun insisterede på, at hun aldrig fik betaling for at være med i Stephen Wards slæng. Kun gaver. Dyre gaver. En sugardater, ville man nok kalde hende i dag.

To somre efter at hun var ankommet til storbyen, befandt hun sig på et adeligt landsted uden for London. I en swimmingpool. Nøgen.

Stephen Ward havde inviteret en række spidser til fest. Blandt dem den engelske forsvarsminister John Profumo. Selv om han havde sin kone med, kunne hans øjne ikke slippe den unge smukke Christine Keeler. Han ville have mere.

19 år gammel havde hun allerede været elskerinde til adskillige mænd. Nu blev endnu en føjet til listen. De mødtes i hans lejlighed og huset i Regent’s Park.

Billedet her af John Profumo er fra 1953, otte år før det fatale møde med Christine Keeler. 
Billedet her af John Profumo er fra 1953, otte år før det fatale møde med Christine Keeler.  Foto: AFP
Vis mere

»Jeg har ikke mange minder om vores sex sammen. I begyndelsen var det prøvende, så behageligt, og pludselig var det overstået. Tænk, at det kunne forvolde så meget skade og så stor en tragedie,« konkluderede hun sidenhen ifølge Daily Mail.

Hvad John Profumo ikke vidste, var, at hans smukke elskerinde samtidig delte sin krop med en russisk diplomat, militærattachéen Jevgenij Ivanov.

Det var tilfældigheder, der førte til, at den oplysning blev offentlig. Og det var Christine Keeler selv, der lækkede den. Uden at vide, hvilken krudttønde hun havde sat ild til.

Ifølge The Guardian var det i et forsøg på at skjule sin relation til et par kriminelle typer fra Londons underverden - og dermed undgå straf - at hun i forbindelse med en politiafhøring i december 1962 som afledningsmanøvre fortalte om sit samtidige forhold til den engelske krigsminister og den russiske militærattaché, en konstellation, der i lyset af den kolde krig og de stigende spændinger mellem Øst og Vest ikke kunne være mere eksplosiv.

Krudtet var tørt. Det gik stærkt.

I månedsvis benægtede John Profumo alt. Han havde - som andre fremtrædende mænd efter ham har hævdet - ‘ikke haft et seksuelt forhold til den kvinde’. Men presset i det engelske parlament tog til, og i juni 1963 var der ingen vej udenom. John Profumo måtte indrømme, at han havde løjet og trække sig som minister.

Skandalen var forsidenyt verden over. Rygterne om, hvilke militære hemmeligheder kvinden i midten havde kunnet hviske videre til Ivanov, var ikke til at stoppe.

Christine Keeler på vej til retten i 1963, hvor Profuma-skandalen rasede. 
Christine Keeler på vej til retten i 1963, hvor Profuma-skandalen rasede.  Foto: REUTERS FILE PHOTO
Vis mere

Men ikke kun den politiske del af skandalen var til debat. Vreden over overklassemænds misbrug af en stakkels ung pige ulmede også i England, hvor Christine Keeler blev et hot navn. Som også forstod at smede, mens jernet var varmt.

Mange beskrev hende gennem årene som om ikke mindre begavet, så i hvert fald utrolig naiv. Hun sagde ja til stort set alt, der kunne kaste en sjat penge af sig.

Mens skandalen var på sit højeste, skrev hun således under på en kontrakt, der forpligtede hende til at optræde nøgen i en fotoserie. Hun fortrød, men hang på aftalen.

Ud af kompromiset mellem hende og fotografen kom et af de mest ikoniske billeder af hende. Siddende nøgen på en omvendt stol, en kopi af Arne Jacobsens ‘Syveren’. Et foto, der gjorde begge berømte.

For Christine Keeler blev berømmelsen dog kort. I december 1963 fik hun en dom på ni måneders fængsel i den sag, der fik hende til at lække forholdet til Profumo og Ivanov.

Da hun kom ud, var det med en stor indre vrede.

»Mit navn er blot en beskidt vittighed,« fortalte hun pressen. Og det forblev det, navnet.

Selv om hun i en alder af blot 22 år havde livet foran sig, mødte hun kun lukkede døre. Ingen ville ansætte hende. Hun begyndte at bruge andre efternavne. Det virkede, indtil folk fandt ud af, hvem hun var. Så blev hun fyret. Navnet Christine Keeler var som pest.

Alt var forlængst glemt og tilgivet, da tidligere krigsminister John Profumo døde i 2006. Selv Margaret Thatcher deltog i hans begravelse. 
Alt var forlængst glemt og tilgivet, da tidligere krigsminister John Profumo døde i 2006. Selv Margaret Thatcher deltog i hans begravelse.  Foto: BEN STANSALL/AFP
Vis mere

For John Profumo aftog presset hurtigt. Som medlem af den velhavende engelske adel kunne han tillade sig at trække stikket, holde lav profil. Det kunne hans elskerinde ikke. Ikke, hvis hun skulle brødføde sig selv og de to børn, hun fik i årene efter.

Den første selvbiografi udgav hun i 1985. Fire år senere kom nummer to. I 1992 nummer tre, 2001 nummer fire. Og i 2012 nummer fem, en revideret udgave af fireren.

»Først nu, hvor Profumo er død, kan jeg fortælle sandheden,« sagde hun om femmeren.

Det var forfatteren Douglas Thompson, der hjalp hende med de to seneste biografier. Han kom tæt på hende og er ikke et sekund i tvivl om, at hun var offeret i skandalen.

»Hun prøvede at flygte fra den, men det lykkedes aldrig. Det var tragedien. Hun kunne ikke stoppe med at være Christine Keeler,« som han forleden sagde til BBC.

Eller som hun ifølge The Guardian selv udtrykte det i 2001: »Det har været miserabelt for mig at skulle leve med Christine Keeler.«

Hun døde mandag aften af lungesygdommen kol.