Stig Engström udpeges som Palmes drabsmand. Han døde i 2000. Efterforskningen af sagen lukkes nu.
Ved et historisk pressemøde i Stockholm onsdag udpegede chefanklager Krister Petersson den såkaldte skandiamand Stig Engström, som Olof Palmes morder.
Engström døde i 2000. Den daværende svenske statsminister blev dræbt 28. februar 1986.
Chefanklageren siger, at efterforskningen af Palmedrabet lukkes.
Stig Engström var grafisk designer og arbejdede i forsikringsselskabet Skandia. Han var i nærheden, da Palme blev skudt. Han blev siden affærdiget som et vidne og skrevet ud af sagen.
Det er siden kommet frem, at han gennem en ven havde adgang til et våben, der svarer til gerningsvåbnet i Palme-drabet. Skandiamanden, der angiveligt nærede et stærkt had til Palme, begik selvmord i 2000. Han blev 66 år.
- Det var Stig Engstrom, sagde Petersson, som ved pressemødets begyndelse gjorde det klart, at den mistænkte drabsmand ikke kunne retsforfølges, fordi han er død.
- Jeg har derfor besluttet at lukke sagen, sagde chefanklageren.
Efterforskningsleder Hans Melander sagde på pressemødet i Stockholm, at blandt andet kuglen, som dræbte Palme, og en kugle, som strejfede Lisbeth Palme, var af typen Winchester. Kaliberen er 3,57 magnum.
Men der er kun få spor på de to kugler, som er bly- og kobberbeklædte, og det er ikke muligt at fastslå teknisk, hvorvidt de er fra det samme våben. Men dette er ifølge politiet klarlagt på anden vis.
Spor på kuglerne har ført til et antal forskellige våben, som kan have været anvendt. Det almindeligste er Smith & Wesson.
Der er i alt tre personer, som man ved, kan have været i nærheden af gerningsstedet på det tidspunkt, hvor drabet skete - klokken 23.21 den 28. februar 1986.
Melander siger, at der er arbejdet ud fra flere forskellige spor - blandt andet omkring Christer Pettersson og en 33-årig mand.
Christer Pettersson blev i 1989 dømt ved tingsretten - svarende til byretten - for drabet på Palme, men han blev frikendt i hovrätten - svarende til landsretten. Han er senere død.
Derudover findes en "Christer A", som boede tæt på gerningsstedet og havde et våben, som angiveligt kunne være samme model som gerningsvåbnet. Man har dog ikke kunnet finde våbnet i efterforskningen.
Melander siger, at en konspiration næppe lå bag drabet, men at det ikke kan udelukkes.
Svensk politi var i 1996 i Sydafrika for at undersøge beskyldninger om, at sikkerhedsfolk fra det tidligere apartheidsystem skulle have stået bag Palmedrabet. Andre teorier har omfattet svenske højreekstremister, den militante kurdiske gruppe PKK og kroatiske separatister.
Tusindvis af mennesker er blevet afhørt og over 130 personer har gennem årene hævdet, at de begik drabet.
/ritzau/TT
