En kinesisk operasanger bliver angiveligt bortcensuret af de kinesiske myndigheder.

Ikke fordi han synger dårligt. Ej heller fordi han synger kritiske sange, for det gør han ikke.

Næh, årsagen er såmænd, at den kinesiske baryton Lie Keqing ligner den kinesiske præsident, Xi Jinping, for meget. Det skriver Daily Mail.

63-årige Liu Keqing har ifølge mediet fået blokeret sin konto på den TikTok-lignende musik-app Douyin adskillige gange af de kinesiske myndigheder, fordi han forulemper præsident Xi Jinpings udseende.

Xi Jinping, Kinas præsident.
Xi Jinping, Kinas præsident. Foto: ED JONES
Vis mere

Kina er tidligere blevet kritiseret for at hæge om præsidentens image ved at have forbudt billeder af Peter Plys, da der begyndte at dukke memes op på internettet i Kina, som gjorde sig lystige over ligheden mellem den elskede plysbjørn og præsidenten.

Liu Keqing, som bor i Berlin, har delt sin musikalske udfoldelse med sine 41.000 følgere siden 2019.

Og i maj i år postede han en video, hvori han hævdede, at hans konto blev censureret for ‘billedeforulempelse’.

Ifølge Radio Free Internationale sagde Liu Keqing:

Liu Keqing, 63 år.
Liu Keqing, 63 år.
Vis mere

»Kære venner, min Douyin-konto er blevet indrapporteret og blokeret, fordi mit profilbillede forulemper.«

Han tilføjede:

»Det er tredje gang, at min konto bliver blokeret på grund af ‘billedeforulempelse’.«

Videoklippet er nu blevet fjernet fra hans Douyin-konto.

Liu Keqing har tidligere fortalt The New York Times, at han har haft en anden Douyin-konto, som pludselig blev lukket, fordi hans profilbillede lignede præsident Xi Jinpings officielle portrætbilleder for meget.

Det er ikke første gang, at dobbeltgængere til præsident Xi Jinping er dukket op.

Sidste år blev indehaveren af en kinesisk gaderestaurant et internetfænomen, fordi han lignede præsidenten til forveksling.

Indehaveren af kinesisk gaderestaurant blev sidste år et internetfænomen på grund af sin slående lighed med præsident Xi Jinping.
Indehaveren af kinesisk gaderestaurant blev sidste år et internetfænomen på grund af sin slående lighed med præsident Xi Jinping.
Vis mere

Og tilbage i 2017 menes de kinesiske myndigheder at have slået ned på memes på internettet, der sammenlignede Xi Jinping med Peter Plys.

Hvis man søgte på 'Little Bear Winnie' – Peter Plys’ kinesiske navn – blev man angiveligt mødt med en fejlmeddelelse om, at det var umuligt at fortsætte søgningen, da ‘indholdet er ulovligt’.

Sjovt? Ikke hvis man spørger de kinesiske censur-myndigheder.
Sjovt? Ikke hvis man spørger de kinesiske censur-myndigheder.
Vis mere

De humoristiske sammenligninger mellem præsident Xi og Peter Plys begyndte at cirkulere i 2013, da brugere på sociale medier sendte billeder af Peter Plys og hans livlige ven Tigerdyret i omløb i en direkte sammenligning med et billede af Xi Jinping og daværende og adrætte præsident Barack Obama.