De må være glade i Canada, for de har fået over en million flere indbyggere i 2022.

Mens resten af verden klager over, at befolkningen bliver ældre og ældre, og de dermed følgende udgifter stiger, kan Canada se frem til en vækst, som ikke er set siden 1957.

Landets befolkning steg fra 38.516.138 til 39.566.248, oplyser Canadas statistiske bureau. Det skriver BBC.

Det er samtidig Canadas højeste årlige stigning i befolkningen med 2,7 procent siden 1957.

Zulema Diaz prøver på at lave en gruppe, der kan hjælpe latinoer med at udfylde papirerne, der skal til for at komme ind i Canada.
Zulema Diaz prøver på at lave en gruppe, der kan hjælpe latinoer med at udfylde papirerne, der skal til for at komme ind i Canada. Foto: CARLOS OSORIO
Vis mere

Tag dog ikke fejl. Canada har også brug for flere folk for at dæmme op for den aldrende befolkning.

Statistics Canada oplyser, at det store opsving i tallet af permanente og midlertidige immigranter kan »give nogle regioner af landets ekstra udfordringer, når det gælder beboelse, infrastruktur og transport«.

Den internationale migration stod for næsten 96 procent af befolkningstilvæksten.

Premierminister Justin Trudeau har prøvet på at lokke flere immigranter til landet, siden han kom til magten i 2015.

Et skilt med skiften 'Bed for Ukraine' står i sneen i byen Vegreville. Den er kendt som den ukrainske hovedstad i den canadiske provins Alberta.
Et skilt med skiften 'Bed for Ukraine' står i sneen i byen Vegreville. Den er kendt som den ukrainske hovedstad i den canadiske provins Alberta. Foto: Stephen Whyno
Vis mere

Krigen i Ukraine, den humanitære krise i Afghanistan og jordskælvet i Tyrkiet og Syrien har også medvirket til væksten i Canada.

Onsdag i denne uge blev det annonceret, at programmet til midlertidig at skaffe ukrainere og deres familier et sted at bo, bliver udskudt til juli.

Canadas hidtil højeste befolkningsvækst ligger 66 år tilbage i tiden. I 1957 kom der mennesker til landet blandt andet på grund af opstanden i Ungarn.

Stigningen i befolkningen betyder også, at Canada rangerer først blandt de 37 medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) i 2022. De ligger også på førstepladsen blandt G7-landene.

Migranter, flygtninge, udokumenterede arbejdere. De kom alle til Canadas immigrationsminister Marco Mendicino i Toronto med deres krav.
Migranter, flygtninge, udokumenterede arbejdere. De kom alle til Canadas immigrationsminister Marco Mendicino i Toronto med deres krav. Foto: Chris Helgren
Vis mere

Hvis Canada kan beholde en stigning på 2,7 procent i befolkningen hvert eneste år – kan befolkningen blive fordoblet på bare 26 år.