Californisk politi har lanceret en helt ny, virkelig podcast, der skal hjælpe dem med at få fat i en rig, britiskfødt mand, der er flygtet, i en mordsag.

Politiet i Newport Beach har lavet podcasten 'Nedtælling til tilfangetagelse', som de håber på vil hjælpe dem med at fange mordmistænkte Peter Chadwick.

Han har været på flugt siden 2015. Han var ellers tiltalt for mordet på sin kone gennem 21 år, Quee Choo 'QC' Chadwick, i oktober 2012. Det skriver Sky News.

Chadwick blev fundet smurt ind i blod og kradsemærker, og han blev anholdt, efter han havde ført ordensmagten til liget af sin kone.

Peter Chadwick fotograferet ved anholdelsen i 2012.
Peter Chadwick fotograferet ved anholdelsen i 2012. Foto: Newport Beach Police Department
Vis mere

Han blev løsladt mod en kaution på hele 13 millioner kroner – og så forsvandt han.

Podcasten bliver i seks dele, og den er unik, idet den er lavet af politifolk, der er aktivt involveret i efterforskningen.

»Lytterne vil høre om hans forbrydelser, anholdelsen af ham, og hvordan han har haft held til at være på fri fod indtil nu,« siger Jon Lewis, der er politichef i Newport Beach.

»Peter Chadwick kan være overalt på jorden. Vi ønsker, at flest muligt ser vores billede af ham og får kendskab til historien om hans forbrydelse.«

Efterlysning af Peter Chadwick. Han har været på flugt siden 2015.
Efterlysning af Peter Chadwick. Han har været på flugt siden 2015.
Vis mere

Inden han tog flugten, havde den 54-årige millionær flyttet 3,8 millioner kroner fra sin bankkonto.

Sammen med sin kone har han tre sønner. Han er født i Storbritannien og er nu amerikansk statsborger.