Hvis du flytter til den syditalienske region Molise, er du garanteret 25.000 euro, eller hvad der svarer til ca. 186.000 danske kroner.

Beløbet får man i rater af 700 euro pr. måned i tre år.

Pengepræmien fra staten gives for at få regionen til at vækste.

For at få pengene er betingelsen, at man åbner en virksomhed af den ene eller anden art. Det kan være alt lige fra en bagerbutik til en restaurant. Det skriver The Guardian.

Den italienske region har i de senere år haft problemer med at få folk til at slå sig ned i byerne, og flere er flyttet fra end til.

Mange unge er bl.a. rejst til andre steder i Europa for at finde job. Læg dertil, at der ikke er registreret nogle fødsler i de ni byer i regionen.

Byer med under 2000 indbyggere vil desuden modtage 10.000 euro svarende til ca. 75.000 kr, så det kan ‘fremme kulturelle aktiviteter’ og bygge ny infrastruktur.

Italien er blandt de lande, der i de kommende år ifølge FN forventes at opleve faldende befolkningstilvækst og et stigende antal ældre, kun overgået af Japan.