En noget makaber situation har ramt en butiksansat i en sportsbutik i den norske by Stavanger.

Situationen udspillede sig omkring klokken 15.30, da den ansatte var i gang med at åbne en pakke med boksershorts.

Det skriver politiet i Stavanger på Twitter.

Ud af et par boksershorts i pakken dukkede nemlig et mareridt for mange op. Det var i form af intet mindre end en slange.

'I en sportsbutik opdagede en ansat, da han åbnede en pakke med boksershorts, en tynd slange på ca. 10-15 cm i en af boksershortsene,' skriver politiet i Sør-Vest på Twitter. Her efterlyser man også slangens ejer.

Sagen bekræftes over for norske Dagbladet.

Og her slås det fast, at slangen, da den blev fundet, fortsat var i live.

»Viking (norsk pendant til Falck, red.) blev tilkaldt af os for at tage hånd om slangen. Vi har ikke snakket direkte med den ansatte, men vi gætter på, at det var en overraskelse,« siger vagtchef Victor Senne-Jensen til mediet.

En ekstra krølle på halen i sagen er, at den først angivne længde på slangen på 10-15 cm senere blev markant opdateret.

Det skete, da da personale fra Viking ankom til stedet.

Her kunne de konstatere, at der var tale om en kornsnog.

Og samtidig blev det slået fast, at den måler mellem 20-25 cm.