En bus med turister er tirsdag væltet i turistbyen Kemer i Tyrkiet.

Ifølge den tyrkiske avis Hurriyet skete ulykken, da buschaufføren mistede herredømmet over bussen og kørte af vejen.

Billeder og video fra stedet viser bussen liggende for enden af en stejl skråning.

Flere af turisterne, der er fra henholdsvis Norge, Polen og Rusland, skal være kommet til skade i ulykken, der skete klokken 17.30 lokal tid.

Der er dog tvetydige meldinger om, præcis hvor mange, der er blevet såret i ulykken. Tv-kanalen TRT melder om 20 tilskadekomne, mens Hurriyet skriver at 41 er kommet til skade i ulykken.

To personer skal være kommet alvorligt til skade.

Flere af de tilskadekomne er blevet fragtet til Kumluca State Hospital.

Opdateres...