Præsident Bush og Laura Bush hylder James Brown som en berigelse for amerikansk kultur.

Den amerikanske præsident, George W. Bush, og hans kone, Laura, lod mandag aften forstå, at også præsidentparret i Det Hvide Hus var store fans af soulkongen James Brown, der døde tidligere på dagen i Atlanta.

- I et halvt århundrede berigede "The Godfather of Soul" vor kultur og influerede generationer af musikere, hed det i en erklæring fra Bush.

- Han var en indfødt amerikaner, hvis fans kom fra alle dele af samfundet. James Browns familie og venner er i vore tanker og bønner denne jul, hed det videre.

James Brown blev 73 år.

/ritzau/