Når USA's 41. præsident, George H. Bush, onsdag formiddag skal bisættes fra National Cathedral i Washington, kan der godt komme kludder i 'bordplanen'.

Ved den slags formelle højtideligheder placeres samtlige præsidenter (både nuværende og forhenværende) normalt sammen med deres førstedamer i rækkefølge, alt efter tjenesteperiode. Det vil sige Donald og Melania Trump efterfulgt af Michelle og Barack Obama, George og Laura Bush, Bill og Hillary Clinton osv.

Men som bekendt er Donald Trump ikke den mest populære præsident, heller ikke blandt sine forgængere i Det Hvide Hus.

I sine to år som USA's præsident har Donald Trump tilsvinet både George W. Bush, Obama-familien og Clinton-familien ved gentagne lejligheder. Og samtlige eks-præsidenter inklusive Jimmy Carter har svaret igen med tilsvarende negativ omtale af Trump.

Den tidligere præsident George W. Bush med sin hustru Laura Bush samt bror Jeb Bush. Capitol Hill i Washington 3. december.
Den tidligere præsident George W. Bush med sin hustru Laura Bush samt bror Jeb Bush. Capitol Hill i Washington 3. december. Foto: ALEX EDELMAN
Vis mere

Derfor er der ifølge bladet People Magazines kilder ikke en af de fire nulevende ekspræsidenter, der har den store lyst til at blive placeret ved siden af Donald Trump ved den formelle højtidelighed, der onsdag starter klokken 11 lokal tid og forventes at vare halvanden time.

Da George H. Bush' kone, Barbara Bush, døde tidligere i år (april), havde hun på forhånd udtrykt tvivl om, hvorvidt hun ønskede Trumps tilstedeværelse ved begravelsen. Og officielt sagde Donald Trump nej til invitationen for ikke at 'distrahere'.

Således havde Donald Trump under sin valgkampagne kaldt Barbaras søn Jeff Bush 'svag', og han havde uden omsvøb givet en anden af Barbara Bush' sønner, George W. Bush (præsident nummer 43), skylden for terrorangrebet 11. september 2001.

Ved sin begravelse i år frabad senator John McCain i samme ånd sig Donald Trumps tilstedeværelse.

Washington 3. december 2018.
Washington 3. december 2018. Foto: MORRY GASH
Vis mere

Og i en officiel pressemeddelelse understreger en talsmand for Bush-familien, at Donald Trump kun er inviteret til onsdagens bisættelse 'af respekt for det amerikanske præsidentembede'.

Med andre ord: ellers var han ikke velkommen.

På en direkte henvendelse fra People Magazine siger Bush-familiens talsmand, Douglas Brinkley, at han ikke har nogen kommentar til onsdagens 'bordplan' ... eller rettere 'stoleplan'