Det er ikke kun i Europa, at burkaen og andre former for traditionel muslimsk hovedbeklædning fører til kultursammenstød. I går opstod der således kæmpeslagsmål i den amerikanske forlystelsespark Playland Park ved New York City

For at fejre den sidste del af den hellige måned, Ramadanen var forlystelsesparken flittigt besøgt af amerikanske muslimer.

Og for netop at undgå problemer, havde parken på forhånd underrettet alle om, at burkaer og andre former for løsthængende muslims hovedbeklædning ikke ville være tilladt på parkens store rutsjebaner.

Til daglig er også jakker omkring livet, halstørklæder og andre løsthængende beklædningsgenstande forbudt. Hvis disse vikler sig ind i rutsjebanens mekanik, kan det nemlig resultere i alvorlige personskader og måske død.

Og dét var en risiko, park-ledelsen ikke var villige til at tage.

Men trods de faste regler, var adskillige både mænd eller kvinder blandt de muslimske gæster godt utilfredse.

Mange forsøgte således alligevel at komme ombord i rutsjebanerne. Der opstod slagsmål. Tretten mandlige og tre kvindelige gæster blev anholdt. Og to parkbetjente kom til skade.