Hør BTs reporter fortælle om situationen i Paris i videoen herover.

Der er erklæret undtagelsestilstand i Frankrig oven på en række terrorangreb i hovedstaden, Paris, fredag aften.

Terroristernes mål var blandt andet en rockkoncert på spillestedet Bataclan.

BTs reporter i Paris har talt med vennen til en mand, der var på spillestedet med sin søn og nevø, som begge er 13.

De to drenge havde held til at undslippe, da angrebet udviklede sig til et gidselsdrama, men vennens skæbne er endnu uvis.

Familien har ikke haft held til at kontakte ham, men de håber, han er en af de mange sårede, og at han endnu ikke har kunnet kontakte dem grundet sin indlæggelse.

Men med 84 bekræftede dødsfald fra spillestedet er der desværre en risiko for, at det ikke er tilfældet, fortæller BTs reporter på stedet.

Terrorangrebet fredag aften og lørdag nat har ind til nu kostet 128 mennesker livet, og adskillige er alvorligt såret.

Islamisk Stat (IS) har taget ansvaret for terrorangrebet i Paris, fortæller Frankrigs præsident, Francois Hollande, ifølge nyhedsbureauet Reuters.