KLUMME: Google Maps fortæller mig, at jeg befinder mig i Beirut, når jeg åbner applikationen på min telefon. Godt nok kigger vi på samme middelhav her i byen Herzliya, hvor jeg bor, men udover det, har vi ikke meget tilfælles. 

Forstyrrelse af GPS er noget, der har ramt det centrale Israel for første gang de seneste par uger, siden truslen om et forestående iransk angreb blev en realitet.

Det israelske militær har siden krigens begyndelse bevidst forstyrret GPS-signalet i det nordlige Israel, som en måde at afværge droneangreb fra Hizbollah og Hamas i Libanon og Syrien. 

Situationen i Israel er yderst anspændt for at sige det mildt. Det israelske militær er i højeste alarmberedskab over hele landet, fra nord til syd, og journalister og eksperter diskuterer det forestående angreb fra Iran fra morgen til aften. 

Det er selvfølgelig en del af Irans strategi; at trække tiden, og lade nervøsiteten og frygten brede sig over hele Israel.

Iran har dagligt bekræftet, at man vil “straffe” Israel for at have likvideret en højtstående general på et iransk konsulat i Damaskus i sidste uge. 

Det var endnu en ydmygelse for Iran, at “zionist-regimet” så let kunne angribe iransk territorie med så præcise efterretninger. Og med de daglige lovninger om at angrebet kommer, har Iran trængt sig selv op i en krog.

Et modsvar skal komme på den ene eller anden måde. Det kan være et direkte angreb på Israel eller et af landets ambassader rundt omkring i verden (inklusiv Danmark, hvor den israelske ambassade i sidste uge holdt lukket, angiveligt af frygt for netop dette). 

I begyndelsen af april blev to generaler fra Irans revolutionsgarde - samt en række andre personer - dræbt i Syriens hovedstad, Damaskus, da diplomatiske bygninger tilhørende Iran blev bombet. På billedet ses iranske demonstranter brænde det israelske flag af et par dage efter angrebet. 
I begyndelsen af april blev to generaler fra Irans revolutionsgarde - samt en række andre personer - dræbt i Syriens hovedstad, Damaskus, da diplomatiske bygninger tilhørende Iran blev bombet. På billedet ses iranske demonstranter brænde det israelske flag af et par dage efter angrebet.  Foto: Atta Kenare/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det kan også være at Iran “nøjes” med at lade en af landets militser udføre angrebet fra Libanon, Syrien, Irak eller Yemen. Denne løsning vil minimere risikoen for at situationen eskalerer yderligere.

Men dette scenarie afhænger også fuldstændigt af, hvor voldsomt angrebet bliver. Hezbollah har omkring 130.000-150.000 missiler til rådighed, inklusiv ballistiske missiler. De kan med andre ord ramme alle områder i Israel og forvolde enorm skade, hvis de går efter store civile mål. 

Indtil nu har Hezbollah forsøgt at kontrollere konflikten med Israel og “kun” dagligt angrebet det nordlige Israel. 

Under normale omstændigheder ville denne type angreb have ført til en regulær krig mellem Israel og Hezbollah, men det israelske militær har været optaget af at bekæmpe Hamas i Gaza siden 7. oktober og forsøgt at undgå endnu en krig.

Den røde linje er angreb med præcisionsguidede missiler over det centrale Israel. Hvis modangrebet bliver af den kaliber, kan vi forvente, at Israel invaderer Libanon, hvilket vil trænge Iran op i endnu en krog. 

Mine kilder i regeringen estimerer, at der er ca 50 procent chance for at Israel ender i en krig i Libanon. Men vil Iran komme Hezbollah til undsætning, eller lade dem kæmpe selv? Det er stadig uvist.

Skrækscenariet er, at Iran selv udfører et angreb mod Israel. Præstestyret har over 3.000 ballistiske missiler til rådighed, hvoraf mange kan nå Israel. 

Militæret har kalkuleret, at det vil tage ca. ti minutter før én af de missiler når israelsk territorium, hvilket giver missilforsvaret adskillige forsøg til at skyde dem ned.

Det israelske missilforsvar, udviklet i samarbejde med USA, bliver anset som værende blandt de mest effektive i verden. 

Arrow 3 og 2, samt Davids Slynge og Iron Dome, vil hver især forsøge at skyde missilerne ned, fra hver deres distance. 

Arrow kan række længst og vil derfor blive aktiveret først, hvor Iron Dome vil være sidste beskyttelse inden missilet rammer Israel.

I teorien skal de kunne beskytte Israel mod denne type angreb, og har da også vist deres effektivitet overfor ballistiske missiler fra Yemen. Men vil man kunne modstå et massivt angreb fra Iran? Det svar grubler de fleste israelere over lige nu.

Alt imens verdens øjne hviler på ayatollaherne i Tehran, arbejder Biden-administrationen på højtryk for at afskrække Iran fra at udføre et angreb selv. 

I det tilfælde vil USA være tvunget til at forsvare Israel og dermed blive direkte involveret i en regional krig. Alt imens sidder Hamas' leder Yahya Sinwar i en tunnel et sted i Gaza og følger udviklingen tæt. 

Hvis Iran angriber Israel, er hans plan langt om længe fuldendt; en fælles front, der sammen forsøger at destruere staten Israel.