»Er Donald Trump den rette til at føre Republikanerne videre?«
Det spørgsmål rejser sig hos både konservative kommentatorer og medlemmer af Det Republikanske Parti, efter det nu endelig står klart, at Demokraterne genvinder flertallet i Senatet.
I dagene efter det amerikanske midtvejsvalg i sidste uge har hidtil uhørte stemmer rejst sig i det republikanske bagland.
Og det er ikke godt nyt for den tidligere præsident, Donald Trump, fortæller B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg.
»Trump er klart svækket efter midtvejsvalget. Det skriver samtlige amerikanske medier nu. Pludselig bliver der også fra Det Republikanske Parti sat spørgsmålstegn ved Trumps duelighed og valgbarhed. Har han det, der skal til, for at genvinde magten?«
Efter flere dages spænding stod det natten til søndag dansk tid endelig klart, at Demokraterne sikrer sig en kneben sejr i Senatet.
Flertallet materialiserede sig, da den demokratiske senator Catherine Cortez Masto vandt i Nevada foran sin republikanske rival, Adam Laxalt.
Dermed har Demokraterne 50 af de i alt 100 senatspladser. Ved stemmelighed i Senatet får vicepræsidenten den afgørende stemme, og den har demokratiske Kamala Harris.
»Adam Laxalt var en af Trumps udvalgte, og altså endnu en af mange Trumpstøttede kandidater, som ikke blev valgt ind. Det retter pilen mod Donald Trump. For er han den rette til at føre Republikanerne videre? Det vil de næste uger og måneder formentlig vise,« vurderer Jakob Illeborg.
Donald Trump har allerede sagt, at han vil afsløre en stor nyhed på tirsdag 15. november. De fleste forventer, at han vil meddele sit kandidatur til præsidentposten, men efter valgnederlaget er spørgsmålet mere og mere, hvorvidt Trump er en vinder.
Jakob Illeborg peger også på, at flere personer helt tæt på Trump forsøger at få ham til at vente med at melde sig kandidatur.
Især også, fordi Floridas genvalgte republikanske guvernør, Ron DeSantis, af mange ses som en oplagt præsidentkandidat.
»Vi står overfor nogle afgørende uger og måneder, hvor Republikanerne skal kigge sig selv i øjnene og overveje, om de har den rigtige kandidat. Svaret er ikke så oplagt som tidligere,« lyder det fra Illeborg.
Der mangler fortsat en afgørelse fra Georgia. Hvis den demokratiske senator Raphael Warnock her vinder over republikaneren Herschel Walker i den anden og afgørende valgrunde 6. december, vil det give Demokraterne et flertal på 51 pladser mod Republikanernes 49.
Vinder Demokraterne også Georgia, har de altså flertal uden vicepræsident Kamala Harris' stemme.
Resultatet i Repræsentanternes Hus lader vente på sig, men her ser Republikanerne lige nu ud til at vinde.
Alligevel mener B.T.s internationale korrespondent, at resultatet er 'en fjer i hatten' på præsident Joe Biden, som nu – alt andet lige – får det noget lettere de kommende to år, end Demokraterne på forhånd havde turdet håbe på i deres vildeste fantasi.
Forventningen hos både Republikanerne og Demokrater var, at Republikanerne ville vinde stort i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Men den såkaldte 'røde bølge', som mange har talt om, udeblev.
Årsagen er sandsynligvis, mener mange, at langt flere unge end tidligere har stemt denne gang, siger Illeborg. Blandt andet fordi spørgsmålet om retten til fri abort også var et stort tema i valgkampen.
»At Republikanerne ikke engang – med så upopulær en siddende præsident og med så store økonomiske udfordringer – er i stand til at vinde, det er et svaghedstegn. Hvis Republikanerne ikke kan overbevise folk om, at det hele er Biden og Demokraternes skyld nu, hvordan skal det så kunne lykkes for dem i fremtiden?«
»Flaskehalsen peger på Donald Trump, og han har brug for et modsvar i en fart.«
