Det kan være problematisk at tro, at den seneste mindre rentestigning i USA og Europa skyldes, at problemerne med inflation nu er løst.
Det mener B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg efter onsdagens udmelding fra den amerikanske centralbank om en rentestigning på 0,25 procentpoint.
Rentestigningen på 0,25 procentpoint var ikke uventet, og i amerikanske investorkredse forventer man nu, at det bliver den sidste.
I Europa ventes den europæiske centralbank, ECB, at følge trop med en tilsvarende rentestigning torsdag eftermiddag.
Når centralbanker i både USA og Europa agerer på den måde, skyldes det ønsket om at bekæmpe den høje inflationsudvikling.
Og inflationen i både USA og Europa har da også de seneste måneder været faldende. Den er dog fortsat på et historisk højt niveau begge steder.
Den faldende inflation betyder heller ikke, at alt nu er godt eller på vej til at blive det, understreger B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg.
»Rentestigningen og den efterfølgende forventning om, at den er den sidste i en lang række, kan læses på flere forskellige måder,« siger han.
»Enten kan man vælge at se det som et tegn på, at det nu går den rette vej, og at problemerne er blevet løst. Men der er også en anden mulig tolkning,« siger Jakob Illeborg.
Og den er mindre rosenrød.
»De har ikke fået styr på et andet grundlæggende problem, nemlig at en del banker har haft problemer på grund af rentestigningerne,« siger Jakob Illeborg.
»Og man kan godt læse situationen på den måde, at den amerikanske centralbank kun hæver renten med 0,25 procentpoint denne gang, fordi man simpelthen er bange for, at flere banker skal gå ned, og at det udløser en ny finanskrise,« forklarer Jakob Illeborg.
Han peger på, at tre amerikanske banker kollapsede for nylig, mens Credit Suisse blev reddet på målstregen i et opkøb.
»Rentestigningerne gør det mere vanskeligt for bankerne, og for de svageste er risikoen jo, at det kan blive fatalt,« siger Jakob Illeborg.
