»Jeg fik et chok, da jeg læste det. Det kom bag på mig. Men desværre er det ikke helt så overraskende, at overfaldet kunne ske.«

Sådan lyder det fra Jakob Illeborg, der er B.T.s internationale korrespondent, om knivstikkeriet på forfatteren Salman Rushdie, som fandt sted fredag til et event i New York.

Jakob Illeborg har flere gange mødt forfatteren, som i 33 år levet med dødstrusler, efter at præstestyret i Iran udstedte en fatwa mod ham i 1988.

Fatwaen betød, at Salman Rushdie skulle dræbes, og dusøren lød på tre millioner dollar.

B.T.s internationale korrespondent Jacob Illeborg. Foto: B.T.
B.T.s internationale korrespondent Jacob Illeborg. Foto: B.T.
Vis mere

»Fatwaen blev aldrig reelt ophævet, og der har altid været folk, der var efter ham. Og så havde han faktisk ikke nogen overdreven beskyttelse,« forklarer Jakob Illeborg.

Den lave beskyttelse har også overrasket Jakob Illeborg, de gange han har mødt ham.

»Han forklarede mig dengang, at overdreven beskyttelse ikke var noget, der gjorde ham betydeligt tryggere,« siger Jakob Illeborg.

Salman Rushdie har boet på skiftende og ukendte adresser både i USA og Storbritannien. Det er ingen oplysninger om, hvorvidt livvagter var til stede ved arrangementet fredag.

Billedet viser Salman Rushdie på gulvet af scenen, efter han er blevet overfaldet. Foto: ​Joshua Goodman/AP/Ritzau Scanpix
Billedet viser Salman Rushdie på gulvet af scenen, efter han er blevet overfaldet. Foto: ​Joshua Goodman/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Vi antager, at det er et motiveret overfald, men det kan selvfølgelig være en gal mand uden motiv.«

»Det viser bare, at ondskaben findes mange steder. Jeg havde troet og håbet på, at det var så lang tid siden, at det ikke kunne ske,« siger Jakob Illeborg.

De seneste meldinger lyder på, at Salman Rushdie stadig er i live.

Du kan følge seneste nyt i sagen her.