Lyt til artiklen

Midt i lettelsen over, at den såkaldte 'røde bølge' ikke blev til den tsunami, som flere havde frygtet, finder man et nyt dilemma.

Et dilemma, der har den siddende amerikanske præsident, Joe Biden, i centrum.

Det fortæller B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, over en telefonlinje fra Florida, hvorfra han følger situationen.

Dilemmaet udspringer af det midtvejsvalg, der tirsdag blev afholdt landet over.

Foto: MANDEL NGAN
Vis mere

Flere havde inden tiden forventet, at de røde republikanere ville sejre stort og skylle det blå, demokratiske flertal ud af både Senatet og Repræsentanternes Hus i overvældende stil.

Det er dog ikke sket.

Stemmerne tælles fortsat op, og lige nu er der fortsat spænding til det sidste om kontrollen over Senatet, mens Republikanerne ser ud til at få flertallet i Huset – men umiddelbart mere knebent end forventet.

Da Joe Biden sent onsdag aften holdt en tale for nationen, erklærede han det for »en god dag for demokratiet og en god dag for USA«:

»Vi har ikke det endelige resultat endnu, men en stor rød bølge kom ikke,« sagde han blandt andet.

Ifølge Jakob Illeborg er den amerikanske præsident »umiddelbart kommet styrket« ud af midtvejsvalget.

»Jeg tror, Demokraterne har frygtet at få én på sinkadusen, og det har de ikke fået,« forklarer han.

»Man skal selvfølgelig huske på, at det ikke er, fordi Demokraterne bare har vundet det hele, og at alt er godt. Men taber de Repræsentanternes Hus knebent, kan de nok godt leve med det, fordi der er så mange medlemmer i Huset, at hvis der bare er nogle stykker eller fem, der er på 'den gale side', så kan man nogle gange arbejde med det og lave deals rundt om det,« forklarer han.

Her ses et billede af Joe Biden under sin tale.
Her ses et billede af Joe Biden under sin tale. Foto: Oliver Contreras / Sipa USA / PO
Vis mere

Det er den ene del af det.

Den anden del handler om Joe Bidens egne fremtidsudsigter:

»Han ser pludselig en vej for sig selv til at fortsætte præsidentembedet. Og her bliver det en lille smule ømfindtligt,« forklarer Jakob Illeborg.

Inden udgangen af måneden runder Biden nemlig de 80 år. Hvis han genopstiller til valget om to år, vil han være 82, såfremt han indsættes som præsident igen – og han vil i så fald være 86, når han går af.

Ifølge Illeborg tyder meget på, at mange vælgere gav Demokraterne et bedre valg end forventet, fordi de i højere grad frygtede, hvad det ville blive til, hvis Republikanerne vandt – mere end de nødvendigvis er begejstrede for Biden.

»Og jeg tror, at bekymringen nu ligger i, om han tager det som en opfordring til at fortsætte 'four more years'. For det, tror jeg, at mange ikke tænker er den nødvendige medicin,« forklarer korrespondenten.

»Så derfor er det en lidt dobbeltsidet ting.«

Foto: MANDEL NGAN
Vis mere

Ser man mod den republikanske side, ligner Ron DeSantis umiddelbart en udfordrer til den tidligere præsident, Donald Trump. Men hvad med Demokraterne?

Står nogen klar til at udfordre Joe Biden?

»Man kan godt respektfuldt sige, at han er en ældre herre. Så Demokraterne står på en måde også over for et problem. Hvis nu Joe Biden havde fået én på sinkadusen under valget, så kunne man sige: 'Okay, Joe, nu går den ikke længere. Vi skal finde nogle nye'. Men nu er der på en måde ligesom åbnet for, at han kan føre sin politiske linje ud,« fortæller Illeborg.

Umiddelbart er mange demokrater glade for Bidens linje. Men:

»Jeg tror mere, det er personen Biden, der bare ikke har den store folkelige appel, og som det er svært for folk at blive rigtig begejstrede for,« siger Illeborg og opsummerer Demokraternes følelser på nuværende tidspunkt som værende:

»Glæde, lettelse og en lille smule ængstelse for, hvad det hele betyder.«