Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Det er det eneste rigtige.«

B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg mener ikke, at Boris Johnson reelt havde andre muligheder end at kaste håndklædet i ringen.

Torsdag formiddag meddeler BBC, at den britiske premierminister forlader posten som partileder, men at han fortsætter som premierminister indtil efteråret.

Det skyldes, at det konservative parti først til efteråret kan vælge, hvem der skal overtage posten som regeringsleder, og at landet indtil da skal have en premierminister.

Udviklingen er den foreløbige kulmination på lang tids uro i den britiske regering og i det konservative parti.

Ifølge Jakob Illeborg havde Boris Johnson ikke andre muligheder, hvis han skulle gå med æren nogenlunde i behold.

»På den måde kan landet komme videre, og Boris Johnson undgår at blive en Trump-lignende figur, der klamrer sig til magten.«

»Forskellen på, om han går nu, eller om han bliver smidt ud, handler om hans eftermæle.«

»Går han nu, har han stadig muligheden for at gå med værdighed.«

Presset er steget på Boris Johnson efter en lang række skandaler.

Både den såkaldte »partygate,« hvor der havde været afholdt fester i Downing Street under coronanedlukningen, og Johnsons seneste håndtering af en krænkelsessag har belastet ham i sådan en grad, at flere og flere af hans egne til sidst mistede tilliden til ham.

Over 50 ministre og viceministre har de seneste dage forladt deres poster i protest mod premierministeren, men Boris Johnson nægtede i første omgang at gå af.

Det kastede Johnsons regering ud i en voldsom krise, der truede med at ende i en forfatningskrise.

Andre læser også