Lyt til artiklen

Boris Johnsons kommende exit har kastet de Konservative i Storbritannien ud i en beskidt krig.

For hvem skal egentlig efterfølge ham?

Foran os venter en valgkamp, hvor de mange kandidater og deres team af spindoktorer vil tage alle midler i brug.

»Det bliver beskidt. Det bliver møgbeskidt. De er absolut ikke fans af hinanden i forvejen,« konstaterer B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg.

Men hvem er de – og hvor store er deres muligheder for at opnå drømmen?

Her vurderer Jakob Illeborg de 11 foreløbige kandidaters chancer – flere stjerner er lig med større chance for at få adresse i Downing Street 10:


»Tidligere forsvarsminister, som måske godt kunne overraske. Hun virker friskere end de andre og har et andet touch,« siger Jakob Illeborg.

»Men det forbedrer ikke hendes chancer, at hendes kampagne kom fra land med at have den dømte morder Oscar Pistorius med i hendes launch video,« pointerer han.


»I et felt, der for alvor mangler store konservative profiler, er hun en af de to, der kommer tættest på. Hun er kendt, og hun har vidst, at Johnson var på vej ud, i lang tid og har kunnet forberede sig på denne situation,« siger Jakob Illeborg.

»Hun kan dog også blive ramt af, at hun som en af de tidlige favoritter utvivlsomt vil blive forsøgt stukket i ryggen af mange forskellige hænder,« vurderer han.


»Lidt et ubeskrevet blad, men en klassisk central konservativ. Kan godt ende med at blive en stor joker, hvis de konservative medlemmer faktisk viser sig at være trætte af højrefløjsbølgen,« siger Jakob Illeborg.


»Han har prøvet at distancere sig fra Boris Johnson, men han er en politiker, som er midt i 50erne, som aldrig for alvor har brilleret, så jeg har virkelig svært ved at tro, at han kommer videre fra første runde,« siger Jakob Illeborg.


»Han er favoritten lige nu, fordi han er den mest kendte. Inden for det første døgn efter Boris Johnsons exit havde han allerede udsendt en velproduceret SoMe-video med en lækker 'her er jeg'-præsentation, som det må have taget længere tid at forberede,« siger Jakob Illeborg.

»Det er ham, alle de andre vil gå efter at skade nu. Og det kan blive et kæmpe problem for ham, at hans kone er styrtende rig og har udnyttet et smuthul til at undgå at betale skat – mens han var finansminister,« siger Jakob Illeborg.


»Et stort wildcard, som har slået sig op på at føre en slags 'war on wokeness', hvilket mange yngre konservative synes er fedt,« siger Jakob Illeborg.

»Hun har indledt sin kampagne med en udmelding om, at hun vil trække Storbritannien ud af samarbejdet om den europæiske menneskerettighedsdomstol,« konstaterer han.


»En gammel traver, der har været der før, og som har tabt før. Virker som en flink fyr, men vil også være et super uinspirerende valg på flere områder efter min mening,« mener Jakob Illeborg.


»En tung kandidat. Det var ham – ikke Sunak – der satte gang i den opsigelsesbølge, der endte med at gøre det af med Johnson, så han er tydeligvis respekteret,« siger Jakob Illeborg.

»Slår på, at han altid har måttet kæmpe for det, han har opnået,« konstaterer Jakob Illeborg.


»Usædvanligt veltalende og virkelig dygtig til at levere sine budskaber. Det er altså en kvalitet, der godt kan bringe ham langt hos de konservative vælgere,« mener Jakob Illeborg.

»Men han var måske liiidt for smart, da han takkede ja til at efterfølge Rishi Sunak som finansminister, hvorefter han dagen efter opfordrede Johnson til at trække sig,« pointerer Jakob Illeborg.


»Kan blive en kæmpe joker. Hun støttes af partiets hjerne igennem de senere år, Michael Gove, og flere andre, og det fortæller mig, at hun virkelig har vind i sejlene,« siger Jakob Illeborg.


»Ventes at annoncere sit kandidatur i dag. Hun er en dybt kontroversiel figur i britisk politik og har kørt en utrolig hård retorik, lidt a la Inger Støjberg. Det er hende, der står som ansvarlig for planerne om at sende asylansøgere til Rwanda,« siger Jakob Illeborg.

»Hun er elsket af et mindretal, men jeg tror, at for mange synes, at hun er for rabiat.«