Den blot 24-årige Igor har travlt som aldrig før.
Faktisk kan han og de adskillige hold, han er chef for, knap nok følge med.
Igor Sereda er den lokale bedemand i den lille by Nemisjajeve, som man finder omkring en times kørsel nordvest for Kyiv.
Siden russernes tilbagetrækning fra områderne nord og vest for Kyiv for omkring tre uger siden har han nærmest arbejdet i døgndrift.
»Da de ukrainske styrker befriede området, var vi lagt ned af arbejde. Vi arbejdede hele tiden. Også under udgangsforbuddet,« forklarer Igor.
Selvom det efterhånden er en del uger siden, området blev fri for den russiske besættelsesmagt, så har Igor fortsat rygende travlt.
Det skyldes, at folk fortsat vender hjem efter at have været evakueret. Og når de kommer hjem til huse, lejligheder og øde områder, så finder de omkomne. Nogle i det åbne, andre midlertidigt begravet.
»Det sker hele tiden,« fortæller Igor.
B.T. møder ham ved en lille landsby, hvor han har dagens første begravelse. Den har vi fået lov til at følge af den afdødes familie.
Han var en 43-årig mand ved navn Andrej, som døde af ukendte årsager, mens området var besat af russerne.
»Vi har vidst, at han var død et stykke tid. Men det er hårdt ikke at kunne gøre noget ved det,« siger den afdødes tante Ludmilla.
Ludmilla træder et skridt tilbage og tørrer en tåre fra sin øjenkrog.
Andrejs mor og far er ikke til stede ved begravelsen. De ligger allerede i jorden på kirkegården.
Andrejs historie er som mange andre af dem, Igor har med at gøre i de her dage.
»Mens russerne var her, lod de os ikke begrave de døde på kirkegårdene. Så de blev begravet i midlertidige grave rundt omkring i haver og parker,« fortæller Igor.
Han og det lille hold på i alt tre personer har kort forinden gravet den grav, som den sørgende familie samles ved og tager afsked.
Efter præsten har overstået ceremonien for den lille forsamling af familie og bekendte til Andrej, dækker Igor og hans hold kisten til.
Da de fremmødte begynder at finde mad, vin og vodka frem til en lille mindestund på en bænk ved siden af graven, har Igor og hans hold sat sig ind i den gule kassevogn, der fungerer som deres rustvogn.
De skal videre til den næste begravelse.
