Den russiske invasion af Ukraine har enorme konsekvenser for mennesker overalt i landet.

Blandt dem er 62-årige Maria og hendes mand, som har fået deres hus bombet til en ruin af murbrokker.

Maria er pensionist. Det samme er hendes mand. Og inden krigen brød ud, var det meningen, at de skulle nyde deres otium i den lille landsby Yasnohorodka vest for hovedstaden Kyiv.

Men det ændrede sig alt sammen, da Rusland valgte at invadere Ukraine.

Og for Maria og hendes mand, en veteran i den ukrainske hær, ændrede tilværelsen sig for altid 7. marts.

Her var russiske tropper i hårde kampe med det ukrainske forsvar omkring Kyiv. Og i den forbindelse var Yasnohorodka centrum for hårde kampe og angreb.

Marias hus blev ramt direkte af en bombe smidt fra et russisk fly.

Huset er i dag en større samling murbrokker med et gigantisk krater i baghaven. Selv parrets bil – en Volkswagen Jetta – blev fanget under det nedfaldne hus. Og der står den stadig.

Maria på 62 står i en ruinbunke der engang var hendes hus i landsbyen Yasnohorodka. Russerne bombede i området, i et forsøg på et ramme en ukrainsk checkpoint, men knuste stedet Marias og naboens huse.
Maria på 62 står i en ruinbunke der engang var hendes hus i landsbyen Yasnohorodka. Russerne bombede i området, i et forsøg på et ramme en ukrainsk checkpoint, men knuste stedet Marias og naboens huse. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Vi var chokerede i en uge, da vi kom og så vores hjem. Vi er to pensionister, hvad kan vi gøre?« spørger Maria.

Da B.T. kommer forbi er ægteparret i fuld gang med at rydde op blandt murbrokkerne.

Men der er alt for meget arbejde for de to.

»Hvis nogen hjælper os, så genopbygger vi huset. Ellers sætter vi et skilt op, hvor der står, ‘det her er racisme’,« siger Maria.

Maria på 62 står i en ruinbunke der engang var hendes hus i landsbyen Yasnohorodka. Russerne bombede i området, i et forsøg på et ramme en ukrainsk checkpoint, men knuste stedet Marias og naboens huse. Bag Maria ses et nedslagshul fra en russernes bomber.
Maria på 62 står i en ruinbunke der engang var hendes hus i landsbyen Yasnohorodka. Russerne bombede i området, i et forsøg på et ramme en ukrainsk checkpoint, men knuste stedet Marias og naboens huse. Bag Maria ses et nedslagshul fra en russernes bomber. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere