Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Da Rusland i slutningen af februar invaderede nabolandet Ukraine, ændrede livet sig permanent for millioner af mennesker.
En af dem er 25-årige Kali. Hun mærkede russernes brutalitet allerede første dag, hendes hjemby Kyiv blev bombet.
Kali blev ramt.
B.T. møder hende i et lille indkøbscenter, hvor hun er ude og se på dagligdagsvarer og undertøj.
Kali er blevet et helt normalt billede i den ukrainske hovedstad. En kvinde i camouflagetøj.
For som mange andre kvinder i Ukraine ville hun ikke bare stå og se til, mens Rusland invaderede hjemlandet.
Så Kali meldte sig til territorialforsvaret, trak i militærtøjet og fik et våben.
Hun var klar til at forsvare Kyiv, som de russiske tropper med hast var på vej mod fra nord.
Men så.
»Den allerførste dag, russerne beskød Kyiv, der ramte en granat ned helt tæt ved mig,« fortæller Kali.
Det betød, at Kali nu er døv på det ene øre og har nedsat hørelse på det andet.
Hendes knæ har det heller ikke for godt.
Og derfor kan hun ikke være med på den øvelse, som hendes enhed er på, da B.T. møder hende i indkøbscenteret nær det centrale Kyiv.
Skaderne, som Kali pådrog sig, har dog ikke fået hende til at droppe forsvaret af Ukraine.
Hun er stadig et aktivt medlem af sin enhed.
Kali er stadig klar til at forsvare sit hjemland.