Det er ikke mange dage siden, rædslerne i byen gik op for verden. Likviderede civile i gaderne, sønderbombede huse og en by i ruiner.
Alligevel er livet på vej tilbage i Butja nordvest for Kyiv. Men ikke alt er, som det var, før de russiske styrker indtog byen. Indbyggerne vender tilbage til en brutal virkelighed.
En af dem, B.T. møder i Butja, er 28-årige Max.
Han bor i et helt nyopført boligkompleks tæt på togstationen i byen.
Max, der, inden krigen brød ud, arbejdede i en tøjbutik, er vendt tilbage til sin lejlighed, som han for nylig troede, skulle danne rammen om hans fremtid.
Lejligheden står stadig. Men ruderne er smadret efter trykket fra en af de granater, som ramte nabobygningen.
Max' lejlighed har været brugt af russiske tropper som bolig, mens de sad på byen.
»Der var bunker af menneskelort og skidt over det hele, da jeg kom ind i lejligheden. Jeg måtte rydde op over det hele. De har tisset på alt tøjet. Og mit tæppe plejede at være hvidt,« siger Max og peger på det alt andet end hvide gulvtæppe.
Da de russiske invasionsstyrker nærmede sig Butja, var han en af de mange, som tog flugten. Han kunne dog ikke i sin vildeste fantasi forestille sig det syn, han vendte hjem til i lejligheden.
Mange af hans ting er der stadig. Men de russiske soldater har stjålet ting. Men ikke de ting, han havde forestillet sig.
»Ikke alt er stjålet, men underbukser og strømper har de taget. Og alkohol,« siger Max med et undrende grin og viser sit tv og køleskab. Begge virker stadig.
»Også min ven, som bor tæt på, fik stjålet underbukser, strømper og alkohol,« siger han.
Ikke langt fra katedralen i Butja, hvor en massegrav med over hundrede civile blev fundet efter den russiske tilbagetrækning, ligger en af byens små kiosker.
Den er drevet af 43-årige Anja. Hun er ligesom Max vendt tilbage til Butja, efter hun var flygtet fra den russiske hær.
Da hun så sin kiosk for første gang, fik hun et chok.
»Russerne stjal alt. Udstyr, mad, smøger, alkohol. Det var et gigantisk rod,« siger hun.
Oprydningsarbejdet er gået i gang i kiosken. Før lå alt smidt omkring på jorden. Nu er der kun enkelte glasskår tilbage her og der.
Planen er, at Anjas kiosk, som er en del af en kæde, skal genåbne i næste uge.
Og det er ekstremt vigtigt for Anja. For netop hendes kiosk fungerer som en livline for lokalsamfundet.
Derfor er hun taget tilbage til Butja og har efterladt sine børn i sikkerhed i en anden del af Ukraine.
»Folk har brug for brød, mad, drikkelse. Mange folk købte deres mad og alting her inden krigen,« forklarer hun.
Når hun er færdig med selve oprydningen af det rod, som hun kom hjem til, så kommer folk fra kædens hovedkontor og sørger for alt det tekniske.
Det er kun få uger siden, de russiske styrker trak sig væk fra Butja og områderne nord for Kyiv.
Og ødelæggelserne i byen er fortsat tydelige.
Et shoppingområde ikke langt fra Anjas kiosk med blandt andet en Intersport er blevet jævnet med jorden.
Det velkendte Intersport-logo er delvis smeltet i varmen fra den efterfølgende ild, som et granatangreb forårsagede.
En Jysk-butik ikke langt derfra ser forholdsvis uberørt ud. Men flere af de lokale supermarkeder er endnu ikke åbne.
De ubegribelige forbrydelser er stadig helt tæt på.
Det står klart, da B.T. besøger den lokale kirkegård.
Her er stribevis af helt friske grave – langt de fleste af dem på områderne lige uden for selve kirkegården – kommet til.
En enkelt person er at finde ved en af de nye grave. Han ser fortvivlet ud – på grænsen til at bryde i gråd – da han kort fortæller, at russerne dræbte hans kone under invasionen.
»Siden min kone døde, kan jeg simpelthen ikke stoppe med at drikke,« siger han kort, inden han sætter sig ind i bilen til sine forældre, der venter på ham.
På vej ud af kirkegården besøger de endnu et par af de helt nye grave, som de frisker lidt op.
Få minutters kørsel fra kirkegården ligger det centrale Butja.
Kun få hundrede meter fra gaderne, hvor bagbundne civile blev fundet likvideret på offentlig vej og i deres hjem, begynder livet at vende tilbage.
En større mængde mennesker er samlet på en lille plads, hvor byens bager og en bank er genåbnet.
Hos bageren har de travlt. Det har de haft i stigende grad, siden den blev genåbnet 30. april.
Der er også travlt ved banken. De lokale står i kø for at hæve de penge, de kan. Hos bageren er det dog ikke et problem at betale med Visa.
På gaden lige udenfor går Butjas beboere rundt i forårsvejret.
En mor og hendes børn holder i hånd. På trods af alle grusomhederne i Butja er livet ved at vende tilbage.
