En polsk politibetjent vinker den blå og hvide bus til standsning ved Hrebenne-grænsen til krigsramte Ukraine. Ud stiger en smilende chauffør fra Svaneke-Nexø Bustrafik.

»Vi kommer fra Bornholm med nødhjælp, og vi skal helst have så mange med tilbage som muligt,« siger han.

Her tænker chaufføren på de mange kvinder, børn og ældre, som står og varmer deres hænder ved små bålpladser på et jordstykke ved den polske grænse.

De er alle flygtet fra krigen i Ukraine og venter nu på transport videre ud i Polen eller til andre europæiske lande som Danmark. I alt er mere end én million ukrainere allerede flygtet i sikkerhed til nabolandene.

Organisationen Bevar Ukraine har fyldt en bus fra Svaneke-Nexø Bustrafik med nødhjælp og er kørt til den ukrainsk-polske grænse ved Hrebenne. Her bliver nødhjælpen afleveret til forskellige modtagecentre og bussen fyldt med flygtninge, der bliver taget med retur til Tyskland og Danmark.
Organisationen Bevar Ukraine har fyldt en bus fra Svaneke-Nexø Bustrafik med nødhjælp og er kørt til den ukrainsk-polske grænse ved Hrebenne. Her bliver nødhjælpen afleveret til forskellige modtagecentre og bussen fyldt med flygtninge, der bliver taget med retur til Tyskland og Danmark. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Den bornholmske bus ved grænsen bliver langsomt fyldt op med kvinder og børn i farverige vinterjakker. Nogen af dem skal i dag med hele vejen til Danmark med hjælp fra organisationen Bevar Ukraine, som skal videre sydpå og hente flere.

To kvinder med to små børn fortæller, at de lige er ankommet til Polen fra den ukrainske by Ivano-Frankivsk og skal nu til Vejen i Sydjylland med bussen. Her har den ene af kvinderne tidligere arbejdet på en gård, hvor ejeren nu har tilbudt dem hjælp og husly. Du kan møde kvinden i videoen øverst i artiklen.

Den danske bus gør et kort stop seks kilometer fra grænsen ved en lokal skole, som er lavet om til et modtagecenter for de mange ukrainske flygtninge. Den anden danske chauffør på turen, Lars Rasmussen, fortæller, at de forhåbentlig er i Danmark igen fredag. Det er en lang tur, men en vigtig tur, fortæller han.

»Det gør mig glad og stolt at gøre bare en lille forskel.«

Organisationen Bevar Ukraine har fyldt en bus fra Svaneke-Nexø Bustrafik med nødhjælp og er kørt til den ukrainsk-polske grænse ved Hrebenne. Her bliver nødhjælpen afleveret til forskellige modtagecentre og bussen fyldt med flygtninge, der bliver taget med retur til Tyskland og Danmark.
Organisationen Bevar Ukraine har fyldt en bus fra Svaneke-Nexø Bustrafik med nødhjælp og er kørt til den ukrainsk-polske grænse ved Hrebenne. Her bliver nødhjælpen afleveret til forskellige modtagecentre og bussen fyldt med flygtninge, der bliver taget med retur til Tyskland og Danmark. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Tusindvis af andre ukrainske flygtninge er de seneste dage ankommet til Polen uden at vide, hvad de nu skal. Nogle vil forsøge at finde transport ud til nærliggende europæiske lande, hvor de har venner eller familie, mens andre gør hvil på nærliggende modtagecentre eller hoteller.

En halv time fra grænsen på hotel Dębowy Dwór har stort set alle bilerne på parkeringspladsen ukrainske nummerplader. I receptionen venter en stor familie med adskillige børn og ældre på at få deres værelser på ubestemt tid.

De har været fem dage undervejs fra den ukrainske hovedstad Kyiv.

De ved ikke, hvor de skal hen, og som i mange andre familier mangler mændene. Alle kampdygtige mænd i alderen 18-60 år skal blive i Ukraine.

Organisationen Bevar Ukraine har fyldt en bus fra Svaneke-Nexø Bustrafik med nødhjælp og er kørt til den ukrainsk-polske grænse ved Hrebenne. Her bliver nødhjælpen afleveret til forskellige modtagecentre og bussen fyldt med flygtninge, der bliver taget med retur til Tyskland og Danmark.
Organisationen Bevar Ukraine har fyldt en bus fra Svaneke-Nexø Bustrafik med nødhjælp og er kørt til den ukrainsk-polske grænse ved Hrebenne. Her bliver nødhjælpen afleveret til forskellige modtagecentre og bussen fyldt med flygtninge, der bliver taget med retur til Tyskland og Danmark. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Den samme historie fortalte Natalia, som B.T. mødte på et hotel i Krakow, hvor hun netop var ankommet med sin datter og kun fem måneder gamle søn. Faderen har de været nødsaget til at efterlade i Ukraine, hvor han er blevet del af det territoriale forsvar.

Fra hele verden rejser ukrainere også tilbage til hjemlandet for at forsvare det mod den russiske invasion. I det sydlige Polen mødte B.T. Anatoli fra Estland, som skulle til at krydse grænsen ved Medyka ind til Ukraine for at hjælpe til.