Lyt til artiklen

Spis din pasta, og betal for en ekstra til en, der virkelig har brug for det – det er konceptet, en romersk restaurant har indført

Begrebet kaldes pasta sospeso. Egentlig er det en tradition, der stammer fra Napoli, hvor man længe har kunnet støtte de lokale fattige ved at købe en café sospeso. Her får man en kop kaffe og betaler samtidig for, at en anden kan komme og få sig en kop kaffe gratis.

Initiativtageren til madstøtteordningen fortæller B.T. i Rom om, hvorfor de tilbyder pasta sospeso:

»Der er mange fattige i Rom, og der er overraskende mange, der ikke har råd til ordentlig mad. Vi tænkte, at dette var en måde at prøve at hjælpe de svageste i vores kvarter. Og der er nu hver dag folk, der kommer og får sig en pastaret, som folk i kvarteret har betalt for,« fortæller Martina Falsarano til B.T. i Rom.

B.Ts internationale korrespondent dækker det italienska valg fra Rom
B.Ts internationale korrespondent dækker det italienska valg fra Rom
Vis mere

Hun driver restauranten La Casetta Rosa i Roms Garbatella-kvarter. Fattigdomsproblemet er ifølge hende kun blevet værre.

»Efter Covid var der mange af dem, der ikke var fastansatte, der havde svært ved igen at komme ind på arbejdsmarkedet. Med de stigende priser på alting gør det disse menneskers hverdag endnu sværere, og vi prøver at give dem noget værdighed ved at tilbyde dem et godt måltid mad serveret på en restaurant, som alle andre får det. God mad er for os lig med værdighed,« siger Martina Falsarano.

Italien er hårdt ramt af energikrisen og mere sårbar end de fleste andre lande, da Italien har importeret rigtig meget gas fra Rusland. Energipriserne i Italien er nu blandt de højeste i Europa

På retstauranten La Casetta Rosso, kan man købe sin e´gen mad og smatidig betale for en ret til en, man ikke kender
På retstauranten La Casetta Rosso, kan man købe sin e´gen mad og smatidig betale for en ret til en, man ikke kender
Vis mere

Hver sjette italiener kan se frem mod en vinter med energifattigdom, forårsaget af de galoperende energipriser. Man er energifattig, når man bliver nødt til at slukke for varmen, fordi man ikke har råd til at betale energiregningen.

Energikrisen har sat sit præg på den italienske valgkamp og menes at være en af grundene til, at det yderste højre har stor fremgang. Matteo Salvini fra Lega-partiet har sagt, at det ikke er rimeligt, at italienere skal fryse og sulte for at betale for krigens i Ukraine.

Pasta er en del af de fleste italieneres hverdag, og gennem pasta-suspeso-ordningen, er det nu muligt at sikre de fattigste en god ret pasta 
Pasta er en del af de fleste italieneres hverdag, og gennem pasta-suspeso-ordningen, er det nu muligt at sikre de fattigste en god ret pasta  Foto: Andreas SOLARO
Vis mere

Over 90 procent af italienerne siger, at de er bekymrede for den italienske økonomi, og energipriserne har haft stor bevågenhed i valgkampen.

Hvad end resultatet af søndagens valg bliver, så går millioner af italienere en svær og kold vinter i møde. Men de lokale i Garbatella kan i hvert fald varme sig over en god romersk pastaret vinteren over, og det glæder Martina Falsarano.

»Det er vigtigt at hjælpe hinanden i krisen. Det her er vores måde at hjælpe de svageste på. Jeg håber, at ideen breder sig.«