Der er lagt op til en gyserafslutning på det franske præsidentvalg. Højrefløjskandidaten Marine Le Pen er ved at indhente præsident Macrons forspring – og frygten for et chokvalg breder sig.
Det burde have været en walkover for Emmanuel Macrons midtsøgende liberale La Républigue En Marche-parti. De traditionelle magthavere, Socialisterne og De Konservative, er kollapset, og der er intens infight på begge politiske fløje.
I februar vurderede The Economist, at der var hele 79 procents sandsynlighed for, at Macron genvinder magten i Frankrig. Den største trussel fra højrefløjspopulisten Marine Le Pen lå dengang i et voldsomt opgør med den endnu mere rabiate Eric Zemmour. Det kunne ikke gå galt.
Men det gør det måske alligevel. Den seneste meningsmåling fra Harris International vurderer, at præsident Macron lige præcis ville slå Le Pen med 51,5 procent af stemmerne mod hendes 48,5 i anden runde af valget, hvor de to mest populære kandidater duellerer.
Men for bare lidt over en måned siden lå Macron til en knusende valgsejr med tæt på 60 procents tilslutning mod Marie Le Pens lidt over 40 procent.
Præsident Macron har haft travlt med at agere mægler mellem Vladimir Putin og Vesten. Det er ikke gået særlig godt. Macrons gentagne ytringer om, at han kunne tale fornuft med Putin før krigens start, kom til at virke ude af trit med virkeligheden.
Desuden valgte han at gøre valgkampen så kort som mulig, formodentlig for ikke at rokke båden, der lå sikkert i vandet. Han afstod faktisk fra at føre valgkamp i medierne længe med en forklaring om, at det ikke var passende midt i den globale krise.
Det kan vise sig at blive dyrt for Macron. Højrefløjspopulisten Marie Le Pen har dygtigt brugt dette vakuum til at få sin dagsorden igennem. Le Pen fokuserer i dette valg på sikkerhed i samfundet, og det går tilsyneladende rent ind hos mange bekymrede franskmænd.
Samtidig har hun formået at bruge sin interne kamp på det yderste højre med antiislamisten Erik Zemmour til at fremstille sig selv som langt mere midtsøgende. Hun har minimeret de klassiske højrefløjsemner som immigration og religion og har i stedet fokuseret på det nære.
I Marseilles, Frankrigs næststørste by, mærkes denne utilfredshed hos mange, man taler med.
»Usikkerhed og ulighed er de helt store problemer i Marseilles, og på trods af Macrons løfter om at gøre noget ved det, så har vi ingen forbedringer mærket hernede. Han får i hvert fald ikke min stemme,« siger Mohammed Bazouzis, som nyder en kold øl på en behagelig forårsdag i det sydfranske.
Han fortæller B.T., at han har tænkt sig at stemme på den yderliggående venstrefløjskandidat Jean-Luc Mélenchon. Det er der i øvrigt rigtigt mange andre hernede, der også har tænkt sig. Mélenchon bliver dog næppe en af de to, der klarer den til næste runde, og det ubesvarede spørgsmål er, om Mélenchon-vælgerne vil stemme på Macron i anden runde?
»Jeg fortæller dig ikke, hvem jeg stemmer på, hvis Mélenchon ikke vinder. Men det bliver ikke Macron,« siger Mohammed Bazouzis til B.T. i Marseilles.
Uroen breder sig nu i Macrons rækker. Tidligere premierminister Manuel Valls satte forleden ord på fornemmelsen af, at man kan være ved at sætte en klokkeklar føring over styr.
'Klokken er ét minut i midnat. Vi må konstatere, at Marine Le Pen kan blive valgt til Frankrigs præsident,' skrev Valls i Le Journal de Dimanche.
Første runde af det franske valg finder sted på søndag, og B.T. er til stede i Frankrig.