Danske Michael Christensen ligger på femte måned i sin seng på enestuen på Vicente Sotto Hospital i Cebu i Filippinerne, hvor han blev indlagt i august efter at have kørt galt på sin motorcykel. Men nu er der håb om, at han snart kan komme hjem.
Michael kom så alvorligt til skade ved ulykken, at han siden den 18. august har været lænket til en hospitalsseng på hospitalet i Cebu. Han har næsten ingen kræfter, selv om han tidligere var en stærk mand. Hans krop ligner de billeder, vi har set af døende fanger fra de tyske koncentrationslejre og han har mistet evnen til at tale efter uheldet.
Men han forstår hvad man siger og er i stand til at kommunikere ved at nikke eller ryste på hovedet – og ind i mellem er det som om han alligevel formår at forme ord med sine læber som: "Jeg glæder mig til at komme hjem".
Han har blandt andet alvorlige skader på sin brystkasse, hvor der er et hul direkte ind til hans hjerte efter lægerne måtte fjerne resterne af fire knuste ribben.
Michael havde ikke tegnet en rejseforsikring, da han rejste til Filippinerne – måske med håbet om at møde en Filippinsk kvinde, han kunne stifte den familie sammen med, som han tidligere havde udtrykt ønske om, at han så inderligt ønskede sig.
En drøm, der forvandledes til det værst tænkelige mareridt i løbet af split sekunder, da han kørte galt på sin motorcykel. Fordi han har tabt evnen til at tale normalt kan den 47- årige dansker ikke fortælle, hvad der egentlig skete. Men smerten i hans øjne taler sit tydelige sprog. Om en drøm der brast - og den ensomhed, som ulykken har efterladt ham i.
Michael modtager ikke længere egentlig behandling. Det filippinske sundhedssystem er baseret på 100 procent egen betaling, hvis ikke man har en forsikring. Familien hjemme i Danmark har formået at samle penge nok ind til at kunne betale de godt 150.000 kroner, som behandlingen har kostet indtil videre. Men nu er pengene sluppet op, så han kun får den mest livsnødvendige pleje.
Det danske konsulat i Manila vil ikke udtale sig om sagen, men henviser til Udenrigsministeriet og Borgerservice i Danmark. Der er dog alligevel sørget for, at den stærkt svækkede dansker får en daglig omsorg af tre privat ansatte sygeplejersker, der passer ham på skift.
- Vi sørger for at han får skiftet sine forbindinger og skiftet sin stomipose. Det kan nogle gange være hårdt, fordi Michael let bliver rastløs og irritabel. Men vi forstår ham og prøver at gøre hans dage lidt lettere for ham, siger Janine Grace Galope, som er en af de tre uddannede sygeplejersker, der som de reelt eneste tager sig af ham.
Hun fortæller videre at Michael gerne vil holde i hånd.
- Og han elsker, når vi masserer hans ryg eller hans fødder. Det er tydeligt, at han føler sig meget ensom her på hospitalet. Han har jo ikke en familie, der kan passe ham, som det er almindeligt her i Filippinerne, når et familiemedlem bliver indlagt på hospitalet, fortæller hun.
Lægerne, på afdeling B-3 hvor Michael ligger, kan ikke gøre mere, så længe der ikke er penge til at betale regningen. Men personalet håber for ham, at resultatet af den CT scanning af hans brystkasse, som blev foretaget onsdag, vil vise, at Michael er i stand til at blive transporteret hjem til Danmark i en kørestol, som passager på et normalt fly. Om end ledsaget af en læge og en sygeplejerske fra Danmark, hvilket alt i alt vil koste omkring 170.000 kroner.
Hvis ikke dette kan lade sig gøre skal han hjem med et ambulancefly – og så bliver prisen mange gange højere.
- Michael har fået det meget bedre siden jeg begyndte som privat sygeplejerske for ham i oktober sidste år. Han får stadig mad gennem en sonde, men han er blevet stærkere og med den rette behandling er jeg sikker på, at han kan blive menneske igen, siger Janine.
Michael lytter opmærksomt, mens Janine snakker med BT. Ind i mellem kommer han med små udråb i forsøg på at give sin mening til kende. Ind mellem lyser han ellers så forpinte ansigt op i et stort livsbekræftende smil. Og håbet lever stadig. Ikke mindst efter en anonym person har meddelt på den Facebook-gruppe, der er oprettet for at samle penge ind til rejsen, at vedkommende vil donere de 180.000 kroner, hjemrejsen vil koste i alt.
- Jeg ønsker sådan at det vil lykkes. Det er det eneste Michael ønsker, siger Janine, mens hun holder hans hånd varmt i sin..
Da BT forlader stuen, hvor den 47-årige dansker ligger, løfter han hånden og med et kæmpe smil i hele ansigtet er det som om, han vil sige:
- ”Hils fra mig derhjemme. Vi ses snart.
