Efraim Moshe er socialarbejder i arbejderklassebydelen Garbatella. Han arbejder til daglig med de udsatte i et af Roms fattigere kvarterer. Det er samtidig det kvarter, hvor Giorgia Meloni, højrefløjspolitikeren, der er favorit til at blive Italiens første kvindelige premierminister ved valget søndag, kommer fra.

»Det, jeg frygter mest, hvis der skulle komme en ren højrefløjsregering, det er den effekt, det vil have på de svageste grupper. Den økonomiske effekt, men i lige så høj grad den psykologiske. Det gælder en række minoritetsgrupper, ikke mindst migranterne,« siger Efrem Muci til B.T. i Rom.

Giorgia Melonis parti Italienske Brødre står for en særdeles skrap retorik på indvandringsspørgsmålet og har blandt andet været fortalere for en blokade på havet af alle skibe fra Afrika, så de ikke kan nå Italien. Melonis formodede koalitionspartner, Matteo Salvini, har selv aktivt forsøgt at hindre en båd med migranter i at komme i land på øen Lampedusa.

Det er den slags handlinger og retorik, som Efrem Muci er nervøs for bliver hverdag.

B.T.s internationale korrespondent i Garbatella-kvarteret i Rom.
B.T.s internationale korrespondent i Garbatella-kvarteret i Rom.
Vis mere

»Problemet er, at det gradvis bliver i orden at tale rigtig grimt om minoritetsgrupperne eller for den sags skyld at blive fysisk over for dem. Mange af dem, jeg arbejder med her i Garbatella, er svage og udsatte, og jeg kan godt frygte, at migranternes hverdag ikke bare her, men i hele Italien kan blive endnu hårdere.«

Giorgia Meloni er som nævnt opvokset i netop Garbatella, der stadig bærer tydelige spor fra både fascismen og de årtier, hvor den kommunistiske terrorbevægelse De Røde Brigader havde hovedsæde her.

Det var i den splittede virkelighed, hvor folk i kvarteret enten var meget venstreorienterede eller meget højreorienterede, at Meloni voksede op, og hun har sagt, at det har præget hendes verdenssyn.

Bydelen Garbatella i Rom, hvor Giorgia M;eloni kommer fra, er traditionelt stærkt venstreorienteret, og man kan stadig se murer malet med hilsner til både Fidel Catro og diverse komunistiske terrororganisationer
Bydelen Garbatella i Rom, hvor Giorgia M;eloni kommer fra, er traditionelt stærkt venstreorienteret, og man kan stadig se murer malet med hilsner til både Fidel Catro og diverse komunistiske terrororganisationer
Vis mere

Giorgia Meloni var som ung medlem af den nyfascistiske MSI-bevægelse i Garbatella, og selvom hun siger, at hun har vinket farvel til fascismen, så fastholder hun den drevne arbejderklassedialekt.

»Det er lidt mærkeligt med Giorgia Meloni. Jeg kommer også fra Garbatella, og vi er cirka lige gamle, men jeg har aldrig set hende i kvarteret,« siger Marco Birozzi, en anden socialarbejder til B.T. i Rom.

De færreste er enige med hendes politiske linje her i Garbatella. Samtlige dem, B.T. taler med i kvarteret, slår nærmest korsets tegn for sig, når man nævner hendes navn. Men når man taler lidt mere med de lokale, er der flere, der lader forstå, at de på nogle måder faktisk er enige med hende.

Efterm Muci er socialarbejder i Rom. Han er bekymret over, hvad der vil ske med migranterne, hvis Giorgia Melonoi vinder
Efterm Muci er socialarbejder i Rom. Han er bekymret over, hvad der vil ske med migranterne, hvis Giorgia Melonoi vinder
Vis mere

»Jeg er ikke højreorienteret, og jeg stemmer ikke på Giorgia Meloni. Men når det gælder migranterne, så synes jeg, hun har fat i noget. Det går ikke, som det er nu. Vi kan ikke blive ved med at tage imod flere udefra. Der er jo helt tydeligt ikke nok arbejde til italienerne,« siger en midaldrende kvinde, som ikke ønsker at få sit navn i avisen.

Italiens Brødres linje over for migranterne ser dog ud til at give pote. Giorgia Melone står til imponerende 25 procent af stemmerne, ved sidste valg fik partiet 4 procent. Hun har gjort et stort nummer ud af, at partiet har kappet forbindelsen til den fascistiske bevægelse, der stadig er skriv i Italien. Men i hendes eget kvarter i Rom er der udbredt skepsis om, hvorvidt dette nu også er tilfældet.

Skolen i Garbatella har socialistiske slogans på murene, men selve bygningen er opført under Mussoline, og bærer stadig de karakteristiske fascistiske ørne-motiver.
Skolen i Garbatella har socialistiske slogans på murene, men selve bygningen er opført under Mussoline, og bærer stadig de karakteristiske fascistiske ørne-motiver.
Vis mere

»Jeg tror ikke nødvendigvis, at Giorgia Meloni selv er fascist, men der er nogle i hendes parti, som er det. Det er allermest en kulturel ting. Der er en nostalgi over for Mussolini og en tro på, at hvis hans type lov og orden kommer tilbage, så vil alle problemerne i Italien blive løst,« siger Frem Muci til B.T.

Garbatelli har gennemlevet mange årtier med stærke politiske modsætninger. På murene er der hilsner til Fidel Castro og IRA, mens den lokale skole stadig bærer fascisternes ørnemotiver.

Frygten her er, at Italien kan være på vej tilbage mod de onde tider med gensidigt had og vold mellem de politiske fløje – og at de, der vil komme til at mærke dette tydeligst, er de svageste.