Lyt til artiklen

En normal dag blev pludselig ramt af raketter og rystelser.

Lyden af eksplosioner var ikke længere blot en nyhed i fjernsynet i et land langt fra ens trygge plads i sofaen.

For Carlsbergs direktør i Ukraine, Oleh Khaidakin, der sad med sin familie i sit hjem i en forstad til Kyiv, blev deres værste frygt til en sårbar virkelighed. Det fortæller han i et længere interview til Børsen.

24 februar startede den russiske invasion og med ét blev hverdagen for mennesker i Ukraine erstattet med skrig, flugt og en indædt frygt for at miste dem, man elsker.

For Oleh Khaidakin og hans familie, blev invasionen starten på et nyt liv, forskanset i deres hjem, alt imens direktøren måtte forsøge at tage ansvaret for sine 1.300 ansatte på bryggeriet.

»Alle vores ansatte er fortsat i live, og jeg beder til, at alle er i live, når krigen slutter,« siger han til Børsen.

På invasionens første dag blev bryggeriets 1.300 ansatte evakueret. Nogle rejste væk, andre indkvarterede et sikkert sted – og få mobiliseret til at kæmpe for sit land.

Oleh Khaidakin fortæller til mediet, at genåbningen af bryggeriet i dag er i sine første trin, i takt med at de russiske tropper er trådt mod øst.

Og selvom hverdagen nok aldrig bliver den samme som før, er den slæbende på vej tilbage til byen.