Det kaldes den ukrainske 'kødkværn' – og det er ikke uden grund.

»Det var hårdt der, men ikke så hårdt som her.«

Bag ordene finder man en ukrainsk ambulancechauffør, der går under kaldenavnet 'Octane'.

Han hjalp tidligere til i forbindelse med kampene langs sydfronten nær Kherson, men som følge af den ukrainske succes med at generobre den vestlige del af regionen fra de russiske tropper er han – som så mange andre – blevet omplaceret.

Her ses frivillige paramedicinere evakuere en såret ukrainsk soldat nær Bakhmut den 28. november.
Her ses frivillige paramedicinere evakuere en såret ukrainsk soldat nær Bakhmut den 28. november. Foto: ANATOLII STEPANOV
Vis mere

Til Bakhmut i den østlige region Donetsk.

Hvor de russiske styrker den seneste tid har intensiveret deres angreb. Og hvor mange er kampene er blandt de værste, der er set under hele krigen. Det fortæller 'Octane' til nyhedsbureauet AFP.

Det er derfor ikke uden grund, at området – der tidligere var kendt for sine vingårde og saltminer – nu også kaldes for 'kødkværnen'.

Det skyldes i særdeleshed de brutale skyttegravskrige, artilleridueller og frontalangreb, der ifølge AFP har defineret kampen om byen gennem de seneste seks måneder.

Her ses en ukrainsk soldat affyrer artilleri mod russiske styrker uden for Bakhmut den 8. november.
Her ses en ukrainsk soldat affyrer artilleri mod russiske styrker uden for Bakhmut den 8. november. Foto: BULENT KILIC
Vis mere

Hvor de russiske styrker har forsøgt at indtage byen, har de ukrainske tropper forsøgt at forsvare den.

En anden af dem, der arbejder i beredskabet på jorden i området, er 'Malysh'. Før krigen arbejdede han som fragtchauffør, men på grund af, at han tidligere havde modtaget træning som paramediciner, meldte han sig som frivillig.

Siden endte han på frontlinjen ved Bakhmut – og dag efter dag hjælper han nu de sårede og får dem bragt til hospitalerne i nærområdet. Så hurtigt som muligt.

»Det er altid skræmmende. Du føler dig aldrig afslappet. Vi er altid bange,« fortæller han til AFP om arbejdet.

Foto: ANATOLII STEPANOV
Vis mere

Under en nylig tur endte han med at transportere en såret soldat, der havde pådraget sig en hjerneskade og et brækket ben, til et nærliggende hospital.

Ifølge AFP er der dog noget, der tyder på, at russerne ikke kun har som mål at indtage Bakhmut.

Forleden udtalte den russiske oligark Jevgenij Prigozjin – der står bag den berygtede lejesoldatgruppe 'Wagner' og tidligere var kendt som 'Putins kok' – i hvert fald, at deres opgave 'ikke er Bakhmut i sig selv, men ødelæggelsen af den ukrainske hær og en reduktion af dens kamppotentiale':

»Det er derfor, denne operation er døbt 'Bakhmut-kødkværnen',« udtalte han ifølge AFP i en udtalelse, der blev udsendt af hans firma, Concord.