Briterne holder godt fast på deres penge i øjeblikket.

For fredag kunne det britiske medie BBC fortælle, at britiske pund er har ramt et nyt lavpunkt i 37 år i forhold til den amerikanske dollar.

Den britiske pund er faldet med mere end et procent, og det gør, at man nu kan købe et britisk pund for 1,15 dollar.

Det sker, efter det britiske detailsalg tog et kraftigt fald august, fordi stigningen i leveomkostninger fortsat stiger og stiger.

Susannah Streeter, som er investerings- og markedsanalytiker hos Hargreaves Lansdown, vurderer, at den britiske økonomis nærmeste fremtid ser dyster ud.

»Det er en dyster fredag ​​for pundet. Midt i bekymringer om, at Storbritannien er ramt af recession, efterhånden som leveomkostningskrisen intensiveres, og tilliden til regeringens evne til at fremkalde en økonomisk vending forsvinder,« siger Susannah Streeter

Økonomiske analytikere vurderer, at Storbritanniens økonomi allerede er i recession.

Det vil sige, at de vurderer, at den britiske økonomi er skrumpet og skrumpet over de seneste to til tre måneder.

Følg med i B.T.s forbrugerliveblog HER.