For 22 år siden gav Maria Louise Warren efter og blev gift med sin hemmelige elsker. Med ægteskabet fulgte to steddøtre, som hadede hende som pesten. I dag har den 60-årige enke mistet alt.
»Hvis jeg døde i morgen, ville ingen finde mig. Ingen ville bekymre sig for, hvor jeg var. Jeg har allerede udskudt en lægeaftale til næste år, fordi jeg ikke kan skrive, hvem lægerne skal kontakte i en nødssituation. For sandheden er, at der ikke længere er nogen,« skriver Maria Louise Warren i en kronik i DailyMail.
»Men jeg fortjener ingen sympati. Min ensomhed er helt min egen skyld - en situation skabt af mine egne fejltrin og min til tider forfærdelige opførsel.«
Maria Louise Warren mødte den 22 år ældre mand, da hun var 25. Han arbejde som bådsmægler, og efter at have set hinanden i smug i længere tid, byggede de en kærlighedsrede i et lagerrum over butikken. Men efter fem års affære fornemmede hans ældste datter på 18, at noget var i gærde, og han gik fra sin kone og to børn for at være sammen med Maria Louise Warren.
Men familie slår man ikke sådan hånden af, så de følgende år måtte Maria Louise Warren finde sig i, at hendes nye elsker inviterede sine døtre hjem til jul. Og de var ikke begejstrede for, at denne kvinde havde stjålet deres far. Og denne 'anden kvinde' var ikke begejstret for dem.
»Når jeg ser tilbage nu, burde jeg selvfølgelig have hævet mig over det. Jeg var en 31-årig kvinde, ikke et barn. Alligevel udvekslede jeg fornærmelser med dem og opførte mig lige så slemt - hvis ikke værre,« skriver Maria Louise Warren.
For de tre kvinder mundhuggedes. Den ældste datter ridsede stedmoderens nye køkkenbord med en brødkniv, da hun ville lave en sandwich, og Maria Louise Warren mente, det var med vilje. Da hun gav dem dyre gaver til jul og fødselsdage, fik hun ikke så meget som et tak. Og da de kritiserede hendes julemad, fik hun nok.
Hun tog hårdt fat i juletræet, så lyskæden blev revet ud af stikkontakten, trak det ned ad gangen og smed det ud i forhaven. Den ældste datter kiggede på hende i forfærdelse og skreg, at hun aldrig ville komme på besøg igen.
»Og med ord jeg endnu fortryder skød jeg tilbage: 'Det er rigtigt! Du skal aldrig sætte dit ben i dette hus igen!'!
Efter den skæbnesvangre juleaften trak Maria Louise Warrens mand sig længere væk fra hende og undgik at fortælle, hvor meget han talte med sin døtre. Da den ældste skulle giftes, fulgte han hende til alters, mens han fortalte Maria Louise Warren, at han bare skulle ned efter avisen.
»Han loyalitet var splittet. I nærmest alle andre aspekter var vi glade sammen, men han syntes aldrig at acceptere, at mine følelser var lige så vigtige som hans døtres,« skriver hun.
»I min optik var deres opførsel endnu mere modbydelig, fordi jeg havde ofret moderskabet for at de kunne være glade,« skriver Maria Louise Warren, hvis mand havde fortalt, at det ville såre deres følelser, hvis han skabte endnu en familie ved siden af dem.
Men efter 26 år blev det for meget for hendes mand. Han så ikke sine børn mere og anede knap, hvor mange børnebørn, han efterhånden havde fået. Så han forlod Maria Louise Warren.
Det var i 2010, og skilsmissen blev begæret gennem hans advokater. Siden har hun ikke talt med ham eller steddøtrene.
»Jeg er enebarn, og begge mine forældre er døde. Så i dag har jeg ingen julekort at sætte på min kamin, og jeg fik min sidste gave for mere end et årti siden. Jeg har ikke længere et træ eller laver et traditionelt julemåltid. For hvorfor skulle jeg? Jeg bliver 60 i januar, og jeg havde aldrig forestillet mig, jeg skulle ramme denne milepæl i sådan en sørgelig situation. Fortrydelserne forfølger mig i hvert et vågent øjeblik.«
