En britisk kvinde, der var turist i den populære indiske feriedestination Goa, er tilsyneladende blevet voldtaget foran sin ven.

Forbryderen havde tilbudt kvinden massage, før han angreb hende. Det skriver The Sun.

Voldtægten fandt sted ved Arambol Beach i Goa på den indiske vestkyst. Det er et populært område for turister fra udlandet.

En lokal 32-årig mand blev mandag arresteret for angrebet. Han er en del af en gruppe, som tilbyder ulovlig massage på stedet.

Udenlandske turister leger i vandet ved Goa.
Udenlandske turister leger i vandet ved Goa. Foto: Punit PARANJPE
Vis mere

Ifølge en politianmeldelse, der er indgivet af den midaldrende britiske kvinde, så voldtog manden hende, mens han påstod, at han ville give hende massage.

Hun var sammen med sin ven, da voldtægten fandt sted.

Selvom den påståede voldtægt fandt sted den 2. juni, så indgav kvinden først anmeldelsen mandag. Hun skulle lige vende sagen med familien hjemme i Storbritannien først.

Det tog kun en times tid for politiet at anholde en mand, efter anmeldelsen blev indgivet.

Udenlandske turister går eller cykler på stranden i Goa.
Udenlandske turister går eller cykler på stranden i Goa. Foto: Punit PARANJPE
Vis mere

Han bliver nu, sammen med den overfaldne kvinde, sendt på et hospital til en medicinsk undersøgelse.