32-årige Craig Tarry blev lørdag dræbt sammen med de fire medlemmer af bandet, Viola Beach, som han var manager for.

Nu fortæller hans far, Colin Tarry, at bandet stod overfor det helt store gennembrud:

»Vi er helt ødelagte. De var nogle fantastiske drenge. Craig fortalte os, at han skulle til Sverige med dem og var meget spændt på det. I går fik vi så en opringning, hvor vi fik at vide, at de alle var omkommet. Vi er helt ødelagte,« siger Colin Tarry til den engelske avis, The Mirror.

Colin Tarry fortæller videre, at bandet skulle til Texas i næste måned og stod overfor det helt store internationale gennembrud.

»Craig levede og åndede for musikken og var så passioneret omkring det. Han var også massiv Manchester City fan og rejste vidt omkring for at se deres kampe. Han var ikke gift og havde ikke børn, han boede stadig hjemme hos os. Det her er en tragedie,« siger Colin Tarry, der ikke har nogen anelse om, hvem der kørte bilen, da den forulykkede.

Udover Craig Tarry døde de fire bandmedlemmer Kris Leonard (19), River Reeves (19), Jack Dakin (24) og Tomas Lowe (27).

Bandet havde netop overstået en koncert i Sverige, da deres bil kørte ud over en motorvejsbro ved Sôdertälje og fald 25 meter ned i kanalen.

 

 

 

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.