Den britiske stat har købt 100 millioner doser af vaccinen, der er udviklet på University of Oxford og fremstillet af AstraZeneca. Briterne mener, at den bliver vejen ud af pandemien. EU og Danmark vil endnu ikke godkende den.

Den 82 årige Brian Pinker fra Oxford blev den første til at modtage vaccinen mandag morgen.

»Jeg er stolt over, at den er udviklet i Oxford, og jeg ser nu frem til at kunne fejre 48-års bryllupsdag med min kone senere i år,« sagde han til BBC.

To millioner om ugen

Mindst 1.000 vaccinationscentre vil i løbet af den næste uge blive oprettet landet over. Det er planen, at de skal køre i døgndrift for at hjælpe med masseudrulning af den nye vaccine, der er blevet nødgodkendt til brug i Storbritannien.

Militæret er sat ind i den største britiske militæraktion i fredstid. Det understreger øjeblikkets alvor – Storbritannien står midt i et skræmmende udbrud af den muterede coronavirus – men også hvor mange forhåbninger man har til den nye vaccine.

»Vi er ekstremt glade for, at vi nu to gange er de første i verden til at godkende en vaccine. At den ene, og måske den vigtigste af dem, ovenikøbet er udviklet her i England, det gør mig usigeligt stolt,« sagde sundhedsminister Matt Hancock på BBC mandag morgen.

Oxford-vaccinen er en anden type end vaccinen fra Pfizer. Den er både betragteligt billigere at fremstille og nemmere at rulle ud. Den britiske regering har lovet to millioner vaccinationer om ugen fra nu af med den nye vaccine.

Største vaccinationsprogram i historien

Meget skal dog gå godt, for at den ambitiøse målsætning indfries. Mere end 10.000 ekstra sundhedspersonale har meldt sig frivilligt, men der har været problemer med at få godkendt bl.a. pensionerede læger, der har meldt sig til tjeneste. Nogle tvivler på, om det britiske sundhedsvæsen, der allerede nu er i knæ, overhovedet vil kunne håndtere det største vaccinationsprogram i historien.

»Det er den eneste vej ud. Det nye muterede virus er så smitsomt, at vores tidligere foranstaltninger ikke ser ud til at virke. Det er et kapløb mod tiden, som vi bliver nødt til at vinde. Den nye vaccine giver os værktøjet, men vejen derhen bliver barsk,« sagde sundhedsminister Matt Hancock.

Oxford/AstraZeneca-vaccinen vil blive rullet ud sideløbende med den Pfizer-vaccine, vi også benytter i Danmark. Men hvor Pfizers vaccine er ganske følsom og f.eks. skal opbevares ved minus 70 grader, er Oxford-vaccinen grundet sin robusthed langt nemmere at få ud til de mest sårbare grupper.

EU vil ikke godkende

Til gengæld er der fortsat tvivl om, præcis hvor effektiv vaccinen egentlig er. I den endelige konklusion vurderede AstraZeneca, at den har cirka 70 procents effektivitet – hvilket er langt mindre end Pfizers (94 procent). Men doseret anderledes viste Oxford-vaccinen hele 90 procent effektivitet.

Vaccinen er lavet til at skulle indsprøjtes to gange, men patienter vil i første omgang kun blive tilbudt én indsprøjtning med opfølgning tre måneder efter. Det er uvist, hvilken effektivitet dette medfører, men covid-19-krisen i Storbritannien er nu så stor, at myndighederne vurderer, at det er vigtigere at få givet god beskyttelse til så mange som muligt end maksimal beskyttelse til nogle.

EU's vaccinemyndighed har ikke villet nød-godkende den britiske vaccine. En talsmand fra AstraZeneca har over for B.T. bekræftet, at alle krævede oplysninger for længst er indsendt til EU, og at de europæiske myndigheder har haft identisk det samme såkaldte rolling review som briterne. Men der er alligevel ikke udsigt til hurtig godkendelse af vaccinen i Danmark og resten af EU.