Det britiske medlem af antiterrorkorpset SAS, som gik i aktion under det nylige terrorangreb på et luksushotel i Kenya, trækker sig ud af landet.

Det sker af hensyn til hans egen sikkerhed.

Det skriver den engelske avis Mirror.

Han var egentlig på indkøb i hovedstaden Nairobi, da han hørte, at der var et angreb i gang.

Det britiske medlem af SAS ses her under aktionen i Nairobi, hvor han til højre hjælper en såret mand i sikkerhed under terrorangrebet.
Det britiske medlem af SAS ses her under aktionen i Nairobi, hvor han til højre hjælper en såret mand i sikkerhed under terrorangrebet. Foto: SIMON MAINA
Vis mere

Han tog sit udstyr på fra bilens bagagerum og skyndte sig af sted.

Hans heltemodige indsats blev fanget på kamera, da han stormede ind i komplekset i Westgate under angrebet.

De fem angribere fik dræbt 21 mennesker, inden det hele var forbi.

De, der var på stedet, siger, at hans aktion 'uden nogen som helst tvivl' har reddet liv.

Her er det britiske medlem af SAS på vej i sikkerhed med en kvinde.
Her er det britiske medlem af SAS på vej i sikkerhed med en kvinde. Foto: NJERI MWANGI
Vis mere

Selv om han ikke var på vagt, kunne man på fotos se SAS-soldaten iført fuldt udstyr over et par jeans og en lilla skjorte, da han gik ind på hotellet, og da han kom tilbage igen med overlevende.

At han nu forlader Kenya, skyldes faren for hans eget liv, skriver MailOnline.

En kilde fortæller til mediet:

»For sin egen sikkerheds skyld forlader han landet, før nogen finder ham. Hans sikkerhed går frem for alt.«

Det britiske SAS-medlem i aktion inde i komplekset.
Det britiske SAS-medlem i aktion inde i komplekset. Foto: BAZ RATNER
Vis mere

»Han er et dekoreret veteranmedlem af SAS, og som medlem var han særdeles aktiv i Syrien. Han har deltaget i flere succesrige operationer mod IS.«

Flere end 700 mennesker blev evakueret under den 20 timer lange kamp mod terroristerne, som præsident Uhuru Kenyatta erklærede afsluttet onsdag aften.

Den britiske SAS-soldat var ifølge forlydender i Nairobi for at træne de kenyanske specialstyrker, da de lokale styrker fik besked på at rykke ud.

Den britiske SAS-medlem ses her vinke folk ud af døre til det terrorramte kompleks i Nairobi.
Den britiske SAS-medlem ses her vinke folk ud af døre til det terrorramte kompleks i Nairobi. Foto: KABIR DHANJI
Vis mere

»Han var på stedet for at træne de kenyanske styrker, da opkaldet kom, og så gik de i aktion,« fortæller en person med kendskab til sagen til den engelske avis The Sun.