Som følge af de støt stigende energipriser besluttede CK Fertilizers UK onsdag at sætte produktionen af ammoniak på kraftværket i Billingham i bero.

Det har fået den britiske cateringindustri til at slå alarm over udbuddet af kuldioxid.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Faktisk er det den værst mulige beslutning, der kunne tages, når man tager belastningerne i forsyningskæden i betragtning, hvis man spørger brancheforeningen British Beer and Pub Association.

»Denne beslutning gør os alvorligt bekymrede for, hvordan det vil påvirke, hvor bæredygtig forsyningen af ​​CO₂ til cateringbranchen bliver,«  lyder det fra foreningens administrerende direktør, Emma McClarkin, der tilføjer:

»Det er helt essentielt, at man er sikker på forsyninger, når man driver værtshuse og bryggerier.«

Det er globalt, at produktionen af ​​ammoniak lider under stigende energipriser, der for alvor blev intensiveret af Ruslands invasion af Ukraine.