De amerikanske myndigheder frygter en kødæder-pandemi og udpeger britiske forhandlere som ophavsmænd til stoffet

Det skriver britiske The Sun

Roland Poppo, der fik spist tre fjerdedele af sit ansigt, i et kannibalistisk angreb begået af en påvirket Rudy Eugene er langt fra alene. I det sidste stykke tid har der været flere uhyggelige angreb på sagesløse mennesker i USA, der skyldes, at angriberen har været påvirket af stoffet MDPV - eller badesalt. 

Det har fået medierne til at døbe fænomenet 'zombie-dommedag' - der giver associationer til skrækfilm. Det er heller ikke helt ved siden af. Alene i juni har der været tre tilfælde af blodige overfald begået af påvirkede gerningsmænd, der har taget stoffet, hvis virkning kan sammenlignes med stimulanser som kokain og amfetamin.



Ifølge The Sun forhandles badesalt af flere britiske forhandlere, der ikke tager hensyn til eksemplerne på stoffets katastrofale virkning. Det er også faldet de amerikanske myndigheder for brystet, der frygter, at bølgen tager om sig. 

Det er der noget, der tyder på.  
 
Forleden blev Pamela McCarthy på 35 år blev dræbt med strømpistoler af politiet, da hun angreb sin tre år gamle søn i en badesaltudløst blodrus. Hun fik et hjerteanfald og døde senere på hospitalet i New York. 

Ligesom i tilfældet med Roland Poppo, bed Carl Jacquneaux et stykke af din eks-kones nye elsker. Det skete, da han dukkede op stærkt påvirket. Samme dag måtte politiet pacificere 21-årige Brandon de Leon i en maske, der gav associationer til filmkannibalen Hannibal Lecter. De Leon forsøgte at bide betjente i hænderne, da han blev anholdt i Miami. 

En anden bruger har udtalt, at badesalt fik ham til at føle sig 'ond' - og overbeviste ham om, at han var besat af Jason Voorhees, morderen fra 'Fredag d. 13.'-filmene. Stoffet giver blandt andet brugeren en oplevelse af at have superkræfter, forlyder det fra eksperter. 

Desuden har der været andre tilfælde. En 19-årig mand døde efter at have taget stoffet ved en festival i Skotland og en kvinde blev anholdt efter at have gået nøgen rundt i et supermarked i Storbritannien, skriver The Sun. 
 
En misbrugeskspert fremhæver over for The Sun, at det kan blive afhængighedsskabende at spise menneskekød, men peger på, at de omtalte gerningsmænd allerede har været 'forstyrrede'.