Den britiske minister for brexit, Dominic Raab, har torsdag indgivet sin afskedsbegæring fra Theresa Mays regering. Det meddeler han i en besked på Twitter.

Det sker i protest mod den aftale, der er fremlagt for Storbritanniens udtræden af EU.

'Jeg beklager at måtte meddele, at efter mødet i går om brexitaftalen, må jeg træde tilbage,' skriver Raab.

Han tilføjer, at Mays plan 'udgør en meget reel trussel' for Storbritanniens integritet.

Den britiske minister for brexit, Dominic Raab, har torsdag indgivet sin afsked fra Theresa Mays regering.
Den britiske minister for brexit, Dominic Raab, har torsdag indgivet sin afsked fra Theresa Mays regering. Foto: HENRY NICHOLLS
Vis mere

Kort forinden havde også Shailesh Vara, som er britisk viceminister for Nordirland, meddelt, at han træder ud af regeringen på grund af utilfredshed med brexitaftalen.

/ritzau/Reuters/