Den norske massemorder Anders Brevik fortsatte sin massakre 'på autopilot', da han ikke kom igennem til politiet.

'En norsktalende mann sier at han vil overgi seg til politiet', Sådan lyder det i en politi-lydfil om Anders Breiviks opkald til norsk politis vagtcentral i Nordre Buskerud klokken 17.59 fredag 22. juli. Det skriver norske VG. LÆS OGSÅ: LÆS OGSÅ:Den norske massemorder bad om at blive stillet om til politiets specialenhed, Delta-force, for at overgive sig, men det blev han aldrig.

Derfor valgte den norske højreekstremist at fortsætte sin massakre på unge norske socialdemokrater. Han dræbte 69 mennesker på Utøya, hvor det norske Arbeiterpartis Ungdomsafdeling holdt sommerlejr.

Ville 'kapitulere'


Anders Breiviks version af samtalen mellem ham og politiet den skæbnesvangre dag på Utøya er mere nuanceret. - Han siger, at han præsenterede sig med fuldt navn, og at han 'ville kapitulere'. Han bad om at blive stillet om til Delta, men så fik han et svar, han ikke forstod. Så bad han om, at nogen med beslutningsmyndighed skulle ringe tilbage, siger Anders Breiviks forsvarsadvokat, Geir Lippestad, til VG.Ifølge Anders Breivik ringede ingen tilbage, fortæller forsvarsadvokaten.

LÆS OGSÅ:

Anders Breivik har forklaret, at han i de efterfølgende 28 minutter stødte ind i to grupper af unge på øen, som han nedskød, og at han også affyrede skud ud over vandet. Klokken 18.26 ringede Anders Breivik igen til politiet for at meddele, at han var parat til at overgive sig. Den 32-årige nordmand mente nemlig, at han havde skudt mange nok til at få presseomtale, forklarer Geir Lippestad. Anders Breivik blev anholdt minuttet efter af Delta-styrker fra Oslo, som var ankommet til øen. Han har under afhøringen forklaret, at han fandt telefonen, som han ringede fra, i en kiosk på øen kort efter, han indledte sin blodige bersærkergang.

Overvejede selvmord

Den nu terrorsigtede nordmand har tidligere fortalt, at han prøvede at komme igennem til politiet omkring cirka 10 gange fra Utøya, men at det kun lykkedes to gange, fordi telefonnettet var overbelastet.

Da han ikke blev stillet om politiet, stoppede han op i et skovområde og måtte tænke sig lidt om, fortæller Geir Lippestad.
- Han har forklaret, at han da overvejede to ting. Det ene var at tage sit eget liv, det andet var at fortsætte, siger forsvareren til VG. Det første blev fravalgt, da det stred mod hans overbevisning. I stedet for valgte Anders Breivik at fortsætte sin massakre. - Han siger, at han fortsatte på autopilot, fortæller Geir Lippestad til VG. Ifølge politiet gik Anders Breiviks anmodning om at få Delta-styrkerne aldrig videre til Delta-styrkerne. I stedet blev opkaldet behandlet i en efterforskningsenhed, som var nedsat hos norsk politi i Nordre Buskerud. De prøvede at identificere manden bag opkaldet, men nåede ikke videre, førend højreekstremisten blev anholdt.