Under sin retssag mod den norske stat klager den 37-årige terrorist og massemorder Anders Breivik over, at han i det topsikre Skien Fængsel skal spise færdigretter med plastikbestik og har måttet drikke kold kaffe. Og så var det først den tredje PlayStation, han fik i cellen, som rent faktisk virkede, fortalte Breivik, da han i retten læste sin 16 sider lange vidneforklaring op onsdag.

Breivik mener også, at han har taget skade af at sidde isolationsfængslet i fem år og har sagsøgt den norske stat for brud på menneskerettighederne.

Men det er nu ikke sikkert, at Anders Breivik i virkeligheden ville bryde sig om at få mere kontakt til de andre indsatte.

Under sin vidneforklaring i den improviserede retssal i Skien Fængslets gymnastiksal fortalte fængslets afdelingsleder Tore Stenshagen, at flere af fangerne har udvist stor interesse for Breivik - men nok ikke på den måde, massemorderen med 77 liv på samvittigheden havde regnet med.

Ifølge norsk TV 2 sagde Stenshagen i retten torsdag, at flere indsatte har fremsat trusler mod Anders Breivik.

'Hvis de får muligheden, vil de tage Breivik,' fortalte han ifølge det norske medie.

Artiklen fortsætter under billedet.

Anders Breivik heilede, da han ankom til retssalen tirsdag.
Anders Breivik heilede, da han ankom til retssalen tirsdag. Foto: STAFF
Vis mere

Hvad 'tage' betyder i den sammenhæng, svæver lidt hen i det uvisse, men det kræver ikke den store fantasi at forestille sig, at det næppe ville være for at servere ham varm kaffe.

Tore Stenshagen fortalte videre, at Anders Breivik for et par måneder siden fik adgang til at trække frisk luft i fængslets såkaldte hovedluftgård efter kritik fra den norske 'civilombudsmand'. Før da skete det kun i en mindre luftegård.

Artiklen fortsætter under billedet.

REUTERS/Lise Aserud/NTB Scanpix
REUTERS/Lise Aserud/NTB Scanpix Foto: NTB SCANPIX
Vis mere

Men det lægger meget store beslag på fængslets ressourcer.

»Det er krævende for sikkerheden. Vi bliver nødt til at have nok folk på Breivik. Ud fra sikkerhedsvurderingerne har vi besluttet, at det skal ske under fuld indlåsning,« siger Stenshagen ifølge Dagbladet.

Det vil sige, at alle andre fanger er låst inde i deres celler, mens Breivik trækker frisk luft. Ellers risikerede Breivik at blive jaget vildt i gården.

»Vi må ty til indlåsning for at tage vare på Breiviks sikkerhed. For enkelte (indsatte, red.) eskalerer det, når der er meget opmærksomhed (om Breivik, red.) på tv og så videre,« sagde Tore Stenshagen ifølge Dagbladet.

Afdelingslederen mener i øvrigt ikke, at Anders Breivik har taget skade af at sidde isolationsfængslet.

Der falder dom i sagen fredag.