Følg retssagen mod Breivik minut for minut på BT.dk

Venner hjalp med at stoppe blødninger, da en en 21-årig kvinde fem gange blev skudt af Breivik på Utøya. Hun overlevede på mirakuløs vis og kunne tirsdag vidne mod massemorderen i retten, hvor hun detaljeret fortalte om sine skader.

Flere andre af de overlevende fra Utøya vidnede også mod massemorderen, der undgik at se nogle af vidnerne i øjnene.

Et uventet drama afbrød dog retssagen kort før tid, da en mand satte ild foran sig selv foran Tingretten i Oslo.



Breivik er tiltalt for massedrabet på Utøya og bombningen i Oslo. Retssagen mod Breivik begyndte den 16. april og varer ti uger. Breivik har erkendt at have begået de grusomme handlinger, men nægter skyldstraf.

BT var tirsdag på plads i retten, og du kan læse hele dækningen i livebloggen. Følg med HER . Du kan også læse et sammendrag af retsdagen under livebloggen.

BT var også på plads i retten mandag, hvor fem andre overlevende fra Utøya vidnede. Du kan læse, hvad der skete i retten her: 


Kunne høre kuglerne suse forbi

Marta-Johanne Svendsen kunne høre kuglerne suse forbi og blev skudt i armen, da hun flygtede væk fra massemorderen Breivik under massakren på Utøya. Tirsdag var hun dagens første vidne i retssagen mod Breivik.

- Vi begyndte at løbe. Alle græd, vi måtte følge efter de andre, fortæller 17-årige Marta-Johanne Svendsen, der efter at have løbet noget tid møder Norsk Folkehjælp. 

- Jeg tænkte, at alt var i orden nu. De hjalp mig, og jeg blev hjulpet ind i et soverum. De sagde, jeg måtte lægge mig under en seng, fortæller den unge pige. Massakren var dog langt fra slut. For pludselig kom Breivik og skuddene imod dem.

- Vi hørte kviste, der knækkede. Vi hørte, at han gik bort. Det blev stille, så tog han i døren. Da hørte jeg mange skrige. Jeg hørte to skud, fortæller Marta-Johanne Svendsen.

’Jeg husker alle skuddene’

Dagens andet vidne var Ina Libak, som massemorderen Anders Breivik skød fem gange under massakren på Utøya.

- Jeg husker alle skuddene, der ramte. Måske ikke rækkefølgen. Jeg blev skudt i armene, og tænkte, at det kunne jeg overleve. Så blev jeg skudt i kæben, og da tænkte jeg, at det var mere alvorligt. Så blev jeg skudt i brystet, og det tænkte jeg, at det dør man af, lød det fra den kønne, 21-årige kvinde.

- Skuddet i kæben gjorde, at jeg fik vældig meget blod i munden. Det smagte sådan. Jeg måtte holde over såret, forklarede hun og tilbød at vise sine ar.

Salen grinede, da hun ivrigt viste sine ar frem. Breivik kiggede ned.

Danske Hanne var en god kollega

32-årige Even Andre Øien Kleppen, der er lastbilchauffør, var med i Norsk Folkehjælp på Utøya, da Breivik begik sin massakre. Han tog færgen til Utøya sammen med massemorderen og overlevede massakren ved at gemme sig i øens skolestue.

- Jeg fik folk til at stable madrasser foran vinduet, og vi slukkede lyset, fortalte Even Andre Øjen i retten, hvor han var dagens tredje vidne.

Mens de gemte sig i skolestuen, havde han også overskud til at berolige flere på Utøya - blandt andet Anna Fjalestad, der er datter af danske Hanna Balch Fjalestad. Mens Anna, Even og de 45 andre, der gemte sig i skolestuen overlevede, så mistede Hanne Balch Fjalestad livet i massakren.

- Det har præget os vældig meget. Hun var en god kollega, vi har træffet hinanden mange ... det er vældig specielt, sagde Even Andre Øien Kleppen om tabet af Hanne Balch Fjalestad. 

'Han kunne ikke svømme'

En 19-årig mand mistede sin ven under massakren på Utøya. Vennen kunne ikke svømme - og kunne derfor ikke kommer med i sikkerhed. I stedet led han druknedøden.

- Jeg svømmede ikke ved siden af ham. Han vendte om, jeg sagde, han skulle finde et sted at gemme sig, svarede vidnet KL, da anklageren spurgte til den druknede ven. KL var dagens fjerde vidne. Og han har som en af få bedt om navneforbud i sagen.

- Bagefter har jeg haft stor skyldfølelse. Over at jeg ikke svømme tilbage. Bagefter har jeg tænkt meget på, om jeg kunne have klaret at redde ham, siger han videre.

Han fortæller også, at vandet var meget koldt.

- Vandet var utroligt koldt. Men vi badede jo dagen før, så vi vidste godt, hvor koldt, det var. Andre blev overraskede, men vi vidste det jo godt.

Det lykkedes den 19-årige at holde sig skjult fra Breivik, så han overlevede massakren.