En brasiliansk kvinde er blevet anholdt for at have brugt en synsk person til at svindle hendes mor for mere end 1,2 milliarder kroner. Det var kunstværker, kontanter og smykker, det drejede sig om.

Offeret for den påståede svindel er, efter sigende, enken efter en af Brasiliens største kunstsamlere.

Datteren bliver beskyldt for at stjæle hendes kunst, ved at benytte en synsk person til at påstå, at kunsten var forbandet. Det skriver BBC.

De fandt et af malerierne – af Brasiliens mest hædrede kunstner – gemt under en seng.

Det hele begyndte i 2020, hvor offeret blev fortalt af den synske, at datteren var blevet syg. Så blev moderen overtalt til at betale for behandlingen.

I de kommende måneder, så siger politiet, at datteren og hendes medskyldige – som lod, som om hun var synsk – 'begyndte at tage kunstværker fra huset. De hævdede, at malerierne var blevet forbandet med noget negativt, og den negative energi skulle der bedes over'.

Adskillige medskyldige begyndte at blive involveret, siger politiet.

Datteren og hendes medskyldige misbrugte offeret, som blev holdt hjemme i månedsvis.

»De tog 16 malerier,« siger politimanden Gilberto Ribeiro til nyhedsbureauet Reuters.

Tre af værkerne af Tarsila do Amaral blev også stjålet. Han er en ikonisk, moderne brasiliansk maler, og værdien af de tre værker er af politiet sat til 986 millioner kroner.

Nogle af malerierne var allerede blevet solgt til kunsthandlere.

I alt syv personer er mistænkt for at være involveret i sagen. Det kan give dem lange fængselsstraffe.