Boris Johnson sagde tirsdag formiddag farvel til nationen i en tv-transmitteret tale foran et solbeskinnet Downing Street – eller gjorde han nu også det?

»Jeg vil ligesom en booster-raket, der har gjort sit arbejde, nu blive afskåret fra moderskibet og lande et øde sted i Stillehavet,« sagde den afgående premierminister.

Det er der dog næppe udsigt til vil ske. Boris Johnson havde travlt med at komme videre fra Downing Street, han skal både skrive sin egen biografi og vende tilbage til jobbet som journalist og kommentator.

Det kan også indvendes, at han i hvert fald ikke har gjort sit arbejde færdigt. Storbritanniens økonomi er voldsomt presset, og den Brexit-proces, han var hovedansvarlig for at sætte i gang, er alt andet end afgjort.

Boris Johnson har dog ikke tid til at dvæle ved petitesser og detaljer. I stedet erklærede han sig som en vinder, der havde opnået nærmest mirakuløse resultater, mens han var premierminister – og han beskyldte andre for at have snydt ham.

B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg dækker Boris Johnsons afgang fra London
B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg dækker Boris Johnsons afgang fra London
Vis mere

»Min del i stafetløbet er nu overstået. Det skal indskydes, at nogle lavede reglerne om midt i løbet, men pyt, nu med det,« sagde Boris Johnson.

Det er faktuelt forkert. Det var Boris Johnson, der gentagne gange brød de regler, han selv havde lavet under Covid-nedlukningen, ikke den anden vej rundt.

Boris Johnson, der godt kan lide at bruge historiske citater og referencer, konstruerede en snedig sætning i sin afskedstale med mulig stor betydning.

»Ligesom Cincinnatus, vil jeg nu vende tilbage til min plov,« sagde Boris Johnson.

Boris Johnson brugte bevidst en reference til en gammel romersk leder, der forlod sin position for at vende tilbage til den senre
Boris Johnson brugte bevidst en reference til en gammel romersk leder, der forlod sin position for at vende tilbage til den senre Foto: ADRIAN DENNIS
Vis mere

Cincinnatus var en romersk statsmand, der vendte tilbage til sit landbrug efter at have reddet den romerske republik. Selvsamme Cincinnatus vendte dog senere tilbage til som politisk leder på et senere tidspunkt.

»Det her er ikke en afgående premierminister. Det er ikke en afskedstale. Han er tilstrækkeligt klassisk uddannet til at vide, at Cicinnatus vendte tilbage til Rom, da han blev bedt om det,« tweeter den britiske kommentator, Andrew Neil

Det var altså næppe et tilfældigt valgt citat. Boris Johnson er en prop, som ikke kan holdes nede, og det forlyder, at manden, der som dreng lod forstå, at han ville være premierminister, når han nu ikke kunne blive konge på ingen måde mener, at han er færdig i politik.

TOPSHOT - New Conservative Party leader and incoming prime minister Liz Truss smiles and waves as she arrives at Conservative Party Headquarters in central London having been announced the winner of the Conservative Party leadership contest at an event in central London on September 5, 2022. - Truss is the UK's third female prime minister following Theresa May and Margaret Thatcher. The 47-year-old has consistently enjoyed overwhelming support over 42-year-old Sunak in polling of the estimated 200, 000 Tory members who were eligible to vote. (Photo by Daniel LEAL / AFP)
TOPSHOT - New Conservative Party leader and incoming prime minister Liz Truss smiles and waves as she arrives at Conservative Party Headquarters in central London having been announced the winner of the Conservative Party leadership contest at an event in central London on September 5, 2022. - Truss is the UK's third female prime minister following Theresa May and Margaret Thatcher. The 47-year-old has consistently enjoyed overwhelming support over 42-year-old Sunak in polling of the estimated 200, 000 Tory members who were eligible to vote. (Photo by Daniel LEAL / AFP) Foto: DANIEL LEAL
Vis mere

Den plov, Boris Johnson vender tilbage til, er journalistikken. Det er muligt ja måske ligefrem sandsynligt, at Boris Johnson efter at have skrevet sin egen biografi og tjent mange millioner som taler på den amerikanske universitetsscene, vil vende tilbage og forsøge at generobre magten i det parti, han fuldstændig har forandret.

Hans tilstedeværelse i kulissen vil hvile som et spøgelse over Liz Truss regeringstid. Hun saluterede i sin tale, da hun blev valgt som partileder mandag Boris Johnson som en helt, men han kan snildt nå at spænde ben for hendes lederskab.

Boris Johnson har altid været bemærkelsesværdig dygtig til at nå sine mål, og absolut i kynisk omkring, hvordan han nåede derhen. Der er al mulig grund til at forvente, at Boris Johnson vil lave en Berlusconi. Han er muligvis slået hjem i ludo, men han er langtfra slået.