Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Fød et barn, og få 50.000 kroner.

Det lyder som en drøm, men hvis du bor i den norske kommune Bø, også kendt som 'Norges Monaco' grundet den lave formueskat, så er det en realitet. Det skriver norske VG.

Det gavmilde tiltag blev endeligt vedtaget i december under budgetforhandlingerne i kommunen og er derfor ganske nyt.

Pengesummen, som svarer til 37.000 danske kroner, skal dog ikke bare sættes ind på forældrenes konto, hvis det står til borgmester Sture Pedersen. Han ser gerne, at pengene går til at komme helt på plads i forældrerollen.

»Det er dyrt at etablere sig, så det hjælper vi lidt på vej med, kan du sige,« siger borgmesteren til VG.

Det er Sture Pedersen selv, der kom på ideen med en pengepræmie til alle, der vil bringe nye Bø-borgere til verden, og for ham er det nødvendigt at få flere borgere i kommunen. For med et befolkningstal på 2.500 kan han se, at der kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden.

Derfor stopper han ikke sin mission ved de 50.000 norske kroner. Han lokker nemlig også med Norges 'billigste og bedste' børnehave.

I stedet for en pris på 3.000 kroner, som landsgennemsnittet ligger på, lover den gavmilde borgmester, at prisen lyder på 1.500 kroner i Bø Kommune.

Andre læser også