Lyt til artiklen

To surfere blev onsdag fanget på en ganske uheldig video.

På videoen ses to personer, der jet-surfer gennem Venedigs hovedtrafikåre og største kanal, Canal Grande, blandt flere både. Se videoen øverst i artiklen.

Og det har skabt vrede hos Venedigs borgmester, Luigi Brugnaro.

Hændelsen fik byens borgmester til at tilbyde en gratis middag til dem, der kunne hjælpe med at finde frem til surferparret, så de kunne blive straffet.

Grand Canal i Venedig.
Grand Canal i Venedig. Foto: Daniel Kalker
Vis mere

'Her er to idioter, der gør nar af byen. Jeg beder alle om at hjælpe os med at identificere dem, så de kan blive straffet,' skrev Luigi Brugnaro på Twitter og fortsatte:

'Til dem, der får øje på dem, tilbyder jeg en middag!'

Parret blev siden fanget og idømt bøder, skriver BBC og Luigi Brugnaro, som dog ikke nævner noget om en middag.

'Apropos de to 'helte' i morges, så har vi identificeret dem. De to surfboards er allerede blevet konfiskeret, og snart, uden at give yderligere detaljer, vil de ansvarlige være i vores varetægt. De vil blive straffet, som de fortjener. Tak til jer alle for jeres samarbejde,' lød meldingen fra borgmesteren.

Venedigs borgmester, Luigi Brugnaro.
Venedigs borgmester, Luigi Brugnaro. Foto: Marco BERTORELLO
Vis mere

Jet-surfing foregår på et elektrisk surfboard – også kaldet jetboard, hvor det er muligt at komme helt op omkring 50 kilometer i timen, grundet en propel i bagenden af boardet.

Ingen typer af surfing er tilladt i Canal Grande, hvor også paddleboarding og kanosejlads er forbudt.