Fredag blev en god dag for den mand, der i 2013 sammen med sin bror placerede to bomber ved mållinjen under et maraton i Boston i USA og slog tre mennesker ihjel.

Man mener nemlig, at den dommer, der førte tilsyn med den retssag, hvor han blev dømt til døden, ikke var god nok til at baggrundstjekke juryen. Nu er den omstødt.

Dzhokhar Tsarnaev skal ikke længere straffes med døden.

»Men tag ikke fejl, for Dzhokhar kommer til at tilbringe resten af sine dage i fængsel. Spørgsmålet var blot, om han skulle dø ved en henrettelse,« siger en dommer i sagen ifølge NBC Boston.

Det så sådan ud, da en af bomberne gik af.
Det så sådan ud, da en af bomberne gik af. Foto: DAN LAMPARIELLO
Vis mere

Ikke nok med, at tre mennesker mistede livet i bombeangrebet, så blev flere end 260 mennesker såret. En af dem er Marc Fucarile, som mistede sit ene ben, da bomberne gik af.

»Manden gjorde det. Han bør henrettes,« siger han ifølge mediet news.com.au.

Marc Fucarile er bestemt ikke tilfreds med dommen, der blev omstødt i appelretten. Han mener ikke, at livstid i fængsel er nok for de familier, der har mistet deres kære.

Men sådan er det altså blevet.

Dzhokhar Tsarnaev sidder nu i et højsikkerhedsfængsel i Florence, Colorado.