Først meldte man ud, at man havde fundet det, man formodede var en bombe. Så bekræftede man, at der rent faktisk var tale om en bombe. Men siden trak de kenyanske myndigheder i land og omtalte dagens fund på et Air France-fly mod kurs mod Paris som et »objekt«.

Nu har Air France's øverste chef Frederic Gagey på en pressekonference bekræftet, at der var tale om en falsk alarm. Den suspekte pakke var fremstille af pap, papir og en timer, oplyser han. Det skriver BBC.

»Genstanden var ikke i stand til at udløse en eksplosion,« konstaterer Frederic Gagey.

Søndag var var 459 passagerer og 14 besætningsmedlemmer var om bord på et Air France-fly fra Mauritius med kurs mod Paris, inden det blev tvunget til at sikkerhedslande i lufthavnen i Mombasa i Kenya.

Personer om bord på flyet havde fundet en bombelignende anordning på et af flyets toiletter, hvilket førte til, at piloterne med det samme fik flyet ned på jorden igen.

»Flyet fløj meget, meget forsigtigt ned, så det gik hurtigt op for os, at noget formentlig var i vejen. Personalet fra Air France var fantastisk. De sørgede for, at alle holdt sig i ro - men vi fik ikke at vide, hvad der var galt,« sagde en af flyets passagerer, Benoit Luchini, efterfølgende ifølge metro.co.uk.

Siden meldte myndighederne ud, at der var tale om en bombe.

»Kenyanske bombeeksperter har fundet en bombe i et Air France-fly i Moi International Airport i Mombassa. Eksplosiverne er blevet fjernet og flyttet til et sikkert sted uden for lufthavnen,« blev det oplyst på de kenyanske lufthavnsmyndigheders Facebook-side.

Men nu har myndighederne opdateret Facebook-indlægget, således at man nu ikke bekræfter, at der er fundet en bombe, men derimod et »objekt« - uden at komme nærmere ind på, hvad der er tale om.

»Vi bekræfter, at et Air France-fly fra Mauritius er sikkerhedslandet i Mou International Airport her til morgen efter forlydender om, at et mistænkeligt objekt var blevet fundet på om bord,« lyder det nu.

Sådan så det ud, da passagererne efterfølgende blev kørt væk i busser.
Sådan så det ud, da passagererne efterfølgende blev kørt væk i busser. Foto: STR
Vis mere

Kenyas indenrigsministerium oplyser, at nogle af passagerne er blevet afhørt. To af dem mistænkes for at have medbragt den mystiske pakke, siger indenrigsminister Joseph Nkaissery på et pressemøde.

Men det fremgår ikke, om de to personer er anholdt, skriver Reuters.

»Vi er i kontakt med Mauritius for at finde ud af, hvordan sikkerhedsscreeningen af passagerne er gennemført,« siger Nkaissery.

Lufthavnen blev lukket midlertidigt under evakueringen fra flyet og den efterfølgende eftersøgning efter den mulige bombe på flyet.

Episoden kommer blot få måneder efter, at et russisk fly styrtede i Egypten - formentlig på grund af en bombe, som en passager havde smuglet med om bord.