Morales fik politisk asyl i Mexico, men han foretrækker Argentina, fordi det grænser op til Bolivia.
Bolivias tidligere præsident Evo Morales er rejst til Argentina, hvor han overvejer at søge om asyl for at være tættere på sit hjemland.
- Han er kommet for at blive. Han føler sig bedre tilpas her", siger Argentinas udenrigsminister, Felipe Sola.
Han tilføjer, at Morales vil få flygtningestatus i Argentina.
Argentinas nyindsatte præsident, Alberto Fernández, har tidligere tilbudt Morales asyl.
Kort efter at han blev presset til at gå af i november, rejste Morales til Mexico, hvor han fik politisk asyl. Men det hedder sig nu, at han foretrækker Argentina, fordi det grænser op til Bolivia.
Morales kom til Argentina fra Cuba, hvor han var under lægebehandling.
Hans to børn kom til Argentina for tre uger siden.
Morales er i Sydamerika en ikonisk socialistisk leder, som havde været ved magten i næsten 14 år.
Morales gik af som præsident den 10. november efter Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), som har 35 medlemslande i Nord- og Sydamerika havde klaget over uregelmæssigheder ved valget i Bolivia den 20. oktober.
Hæren opfordrede derefter Morales til at gå af, og en række af hans allierede forlod selv deres poster.
Morales var den første præsident fra Bolivias oprindelige indianske befolkning.
Mexicos udenrigsminister, Marcelo Ebrard, siger, at han blev orienteret som Morales' planer ved en samtale onsdag. Han blev informeret om, at Morales planlægger at flytte til Buenos Aires.
Argentinas nye præsident har ikke anerkendt magtskiftet i Bolivia med Jeanine Añez som midlertidig præsident. Han siger, at han håber på et snarligt nyvalg i nabolandet.
Bolivias kongres har vedtaget en ny valglov, der annullerer det omstridte resultat af valget den 20. oktober. Den nye lov forbyder en kandidat at opstille, hvis vedkommende har siddet i præsidentembedet i de seneste to perioder. Det udelukker Morales fra at stille op.
Bolivia har været præget af demonstrationer for og imod Morales, og sammenstød med sikkerhedsstyrkerne har kostet mindst 32 mennesker livet siden det omstridte valg i oktober.
/ritzau/Reuters
